torsdag den 31. januar 2013

Fra A-Å

 
Jeg fandt denne sjove udfordring hos "Min skæve vinduesplads til verden" og meldte mig straks ...
 
Så når der i Februar kommer nogle underlige indlæg her hos mig, så er det bare derfor... :o)
Skal du også være med? så hop over og tilmeld dig legen. Den 17. og den 23. kan da godt blive lidt af en udfordring (q og x) .. men..... Intet er umuligt, for den der bære viljen i hjertet.. ;o)
 
 
 
 
a-b-c-d-e-f-g-h-i-j-k-l-m-n-o-p-q-r-s-t-u-v-x-y-z-æ-ø-å, 28 skal der stå... på Fru Boldreels storetå...

onsdag den 30. januar 2013

Byt en lap #2

Så har posten været her med flere lapper. Denne gang er var det med lapper fra

Jeanette med bloggen Jeans finurligheder.. Favoritterne er de små lilla svampe og de fine træer.

 
Dina med bloggen Krea-mutti ... Favoritterne er bestemt de fine katte og elefanterne.. men... hov.. jeg er altså ret vil med farverne på den grønne...
 
 
Jeanet med Bloggen Bodilsens Verden... Favoritterne er den grå og den hvide med grøn blomst.
Jeanet har sendt en ekstra lap med, så jeg har en buffer.. :o)
 
Laila med bloggen Hyggemor... Favoritterne.. uha.. den er svær, for jeg er faktisk vild med dem alle, de er lige mig.. bliver helt misundelig og tænker... hvor er de købt.. men den turkise med blomster.. og den grønne med de små blade.. de får vidst de fleste stemmer..
 
Jeg er spændt på at se når resten af lapperne lander... for det bliver noget af et farveorgie :o)
Jeg har også fået postet mine lapper, det blev gjort igår, så de burde være landet idag og ellers lander de imorgen.
 
 
 
 

tirsdag den 29. januar 2013

Lapper og sygdom

Så landede de første lapper i postkassen..


Ellen har sendt mig disse fine lapper.
Favoritterne er vidst den grønne med de orange blomster, og sælerne.

Kæresten min, undrede sig lidt over hvad det var.. Jeg havde ikke lige fortalt ham om projektet, da han var i Jylland med arbejdet da jeg valgte at gå med i legen.
 
Han rystede på hovedet.. Men ... Der er så meget mænd ikke forstår ... ik?
 
Herhjemme går det ellers lidt langsomt med det kreative. Overskuddet har bestemt ikke været der..
 
Vi har, som mange andre, været ramt af sygdom. Først blev Kaja syg, efter 5 dages skranken havde det udviklet sig til en lungebetændelse. Samme dag som hun begyndte pencilin, begyndte Casper at få feber.
Han var til vagtlægen mandag aften og tirsdag aften. Tirsdag aften havde det også sat sig på lungerne, så han fik også pencilin, men onsdag udviklede det sig og vi blev indlagt på Roskilde med Astmatisk bronkitis, lungebetændelse, mellemørebetændelse og tja.. fyldt med snot..
 
Torsdag og fredag havde jeg en dødsyg Casper, der kun ville være på armene af mor,.. (Kæresten var i Jylland med arbejdet begge dage, men heldigvis passede Bedsteforældrene Kaja, så jeg kun skulle sørge for Casper) Det havde været synd for Kaja at være hjemme, for jeg ville ikke have kunne så meget for hende,.. og hun er jo kun 2 år og 4 mdr..
 
Fredag tænkte jeg YES, nu kommer ham den dejlige farmand hjem og kan tage lidt over.. MEN.. han lavede en forkert bevægelse da han skulle tømme bilen.. Akut lændehold.. og han har intet kunne hele weekenden. Så lige nu skriger min krop.. på MIG-tid... men det skal nok komme.. og jeg ser frem til weekenden hvor børnene skal passes og vi skal have vores første alene kærestedag/aften/nat/dag siden Casper kom til verden fra 11 mdr siden.
 
Kaja blev passet ude ret tidligt, men Casper har aldrig ville tage en sutteflaske, så pasning er først blevet fysisk muligt efter han stoppede med amningen ved årsskiftet.
 
åhh hvor jeg glæder mig :o)
 

fredag den 25. januar 2013

Cirkeline til Fastelavn

 
 
Så er der handlet ind til Kajas fastelavnskostume.
 Kajas yndlingshisorier pt. er Cirkeline.
Og hun fik en lille Cirkelinedukke i julegave som hun knuselsker.
 
Så i år har Mor besluttet at hun skal være Cirkeline. Det er jo nok sidste år, at jeg får lov at bestemme hendes kostume.
Sidste år var hun papegøje.
 
Jeg er stadig lidt råvild mht. Caspers kostume. Han er jo knap 11 måneder og har lige lært at kravle. Så det stiller lidt krav til kostumet. Det skal være let at kravle i, og sidde i.
Lige pt. er jeg i overvejelsen: Skildpadde :o) men skjoldet må ikke være for stort og højt, da han skal kunne trille rundt.
 
Bonusdatteren Pi på 9 år vil være genfærd. Så jeg skal lige have koordineret med hendes mor, om hun fikser kostumet eller om det er mig der skal have gang i symaskinen.
 
Skal du også lave kostume? og hvad skal du lave?

Lapperne er klar


Så har jeg fået klippet lapper. Det var lige et projekt jeg kunne overskue idag. Men ihhh... jeg skulle have været tidligt i seng... og nu er kl. 01.22... Så sov godt og vi ses om nogle timer, når min lille guldklump vågner og mener at det er morgen omkring kl. 05.30...

Imorgen skal lapperne i kuvert og postes.. :o)

torsdag den 24. januar 2013

Så hopper jeg med på Byt en lap

Ja, bedre sent end aldrig... er der vidst et ordsprog der hedder :o)
 
 
Jeg har valgt at hoppe med på bloglegen "Byt en Lap, Lap et tæppe. 
Det bliver ren tortur eller terapi for mig,  for jeg er normalt ikke så god til ting der er tilfældige og ikke nødvendigvis passer sammen i farver og mønstre.
 
Det er Sara der har startet legen og du kan læse om reglerne her.
 
Jeg søgte ialt  6 skønne bloggere til at bytte med.. 
og i løbet af et par timer, havde jeg 6 aftaler i hus.
Jeg havde ikke forventet at det var så nemt at finde byttemakkere. 

Jeg skal bytte med:
 
1. Sara - Bournonville . er modtaget
2. Laila - Hyggemor - er modtaget
5. Dina - Krea-Mutti - er modtaget

Ja og så var jeg ikke så skarp igår aftes, så det blev pludselig til 8 byttemakkere.. det kan også være svært at tælle til 6..åbenbart!!  Så nu søger jeg 12 ialt

jeg glæder mig til at sende lapper og modtage lapper. :o)

Opdate den 28.1.
Jeg søger ikke flere byttemakkere. :o)
 
 

lørdag den 19. januar 2013

En skildpadde kunne ændre mening

Ja sikke en overskrift.

Men i torsdags, da jeg var hjemme med Syge Kaja, fik jeg startet et projekt.
Jeg havde en ide om at jeg ville sy en kjole af isoli. Jeg har set forskellige udgaver her i blogland, men jeg har ikke rigtig set nogle mønstre nævnt.


Så jeg klippede den lysegrå del ud fra et mønster på en trøje, men bare en kortere udgave. Den sorte del blev klippet efter eget hoved. og ribkanten er en rest koksgrå rib jeg havde liggende.

Så blev den syet sammen, klippet til, syet mere sammen klippet mere til og syet ind.. :o)

Første gang Kaja fik den på, blev hun sur og ville bare have den af igen.
og derefter gad hun i hvert tilfælde ikke have den!!

men.. så gik jeg igang med at applikere en skildpadde på den, af lidt forskellige rester. Da jeg viste hende skildpadden skiftede hun åbenbart mening, for pludselig kom hun og forsøgte at hive kjolen ud fra symaskinen.. mens hun Skreg  MIN!!!

Kjolen blev ikke helt som planlagt, men resultatet er ok.

Det var meningen at den skulle have en ribkant i halsen, men jeg havde fået klippet åbningen for stor, så jeg valgte at lave en lidt stor krave på kjolen. Kraven er lysegrå på ydersiden og koksgrå på indersiden. Det betyder jo at det er den koksgrå del der ses.

Kaja har desværre været syg lige siden, så jeg har ikke fået taget nogle billeder af kjolen på tøsen.

fredag den 18. januar 2013

Drengebukser

Igår var jeg hjemme med en lille sløj Kaja med 39,7 i feber.

I hendes lyse perioder, kunne jeg lokke mig til at sidde lidt ved symaskinen.

jeg fik bla. syet disse 2 par bukser til Casper. De har været klippet et par uger, men nu blev de syet sammen. :o)

De er lavet i isoli og så har de fået en ribkant foroven og forneden. Det snyder lidt på billedet, men ribkanten på de sorte, er lyseblå som er samme farve som raketten. De grå har en koksgrå ribkant. De er klippet efter Minikreas mønster til posebukser.

onsdag den 16. januar 2013

Stregtegninger

Min niece Caroline, (på snart 15 år) elsker at tegne. Forleden dag havde hun lagt et billede på facebook, af en tegning som hun havde lavet. Det var et kvindeansigt, hvor håret samtidig var en masse kvindekroppe.

Så fik jeg den ide at høre hende om hun kunne have lyst til at prøve at tegne vores børn.

Jeg synes det kunne være sjovt og meget personligt, at have en protræt-tegning af ungerne, som hun havde tegnet.

Hun ville gerne give det et forsøg, da hun faktisk manglede inspiration til, hvad hun skulle tegne.

Jeg sendte de 3 billeder og 2 timer senere fik jeg den første tegning tilbage og inden dagen var omme, havde hun sendt mig et billede af alle 3 tegninger.





Jeg glæder mig til at få tegningerne i hånden, så jeg kan få dem sat i glas og ramme. For jeg synes faktisk at hun har gjort det ret godt, og så er det bare så personligt at hun har tegnet dem.

Jeg har også allerede fortalt hende, at Casper ønsker sig en tegning af et dyr, når han bliver 1 år.. Hun må helt selv vælge hvilke dyr.

tirsdag den 15. januar 2013

Hvor jeg fra..


på opfordring fra Binemor , laver jeg et indlæg om "hvor du fra!"

 

Jeg bor i Køge.

Jeg er dog ikke med i Kim Larsens sang ”og det var syd for Køge” for jeg bor i den anden ende af Køge, i Ølby-Lyng. Men jeg har kun boet i Køge siden 2009.

Jeg er født og opvokset på Amager.

Lige da jeg blev født boede vi i en lejlighed i Kastrup, men året efter (i 1976) flyttede vi i et hus på Vestamager, og der boede vi til jeg var fyldt 16 år.

Derefter flyttede vi til Sundby, som også er  på Amager.

I juni 1992 mødte jeg min daværende kæreste, faktisk dagen før min dimissionsfest i folkeskolen. Jeg var 16½ år, han var 24 år og hans datter var knap 3 år.

Efter 5 dages kys, flyttede jeg hjem til ham (også på Amager) for hvorfor bo på mit værelse på 12 kvm, når jeg kunne bo på hans 70 kvm. (jeg var ikke helt tilfreds med at bo hjemme da jeg ikke var pingpong med min stedmor og hendes døtre.) (Jeg mistede min mor da jeg var 13 år)

Efter 8 års kysseri, blev vi gift i april 2000.

I oktober 2001 gik vi fra hinanden og jeg flyttede ned i min stedmors butik (i baglokalet) der boede jeg 4 mdr, på en fold-ud seng og med min kuffert. Det lyder nok endnu mere skummelt når jeg siger at det var en massage-forretning. Det var dog den pæne form for massage, altså fysiurgisk massage :o)

I marts 2002 fik jeg en god lille andelslejlighed i Sundby på Amager, faktisk i samme gård, som hvor jeg boede med min eks.

I maj 2007 mødte jeg en kæreste, som jeg købte hus sammen med i november 2007.Så jeg flyttede til Tybjerglille bakker. Det ligger ved Herlufmagle, mellem Næstved og Ringsted.

Et par år senere gik vi fra hinanden og jeg lånte et værelse hos en kammerat  i Køge. Han var blevet skilt et halvt år tidligere. Han havde et tomt værelse i et stort hus og jeg kunne bo der med min hund.

Og her bor jeg endnu… dog ikke i det tomme værelse, men jeg blev ”opgraderet” fra
gæsteværelset til soveværelset :o) Den havde vi ikke lige set komme, men det skete.

I september 2010 fødte jeg vores datter, Kaja.
I marts 2012 fødte jeg vores søn, Casper.

Udover mine biologiske børn, har jeg 3 bonusdøtre.
Pi på 9 år og Jeannie på 20 år, som Søren er far til.
Og Mette på 23 år, som er datter af min eks-mand. Jeg har stadig god kontakt med Mette og hun er gudmor til vores Casper.

Med i denne ”lille” familie, tæller også vores 2 hunde, Freja som er en brun labrador på 10 år og Tio på 4 år, som er en blanding af Freja og naboens Border Collie. En ”hop igennem lågen” hund.

Jeg arbejder i forsikringsbranchen og har snart 10 års jubilæum i virksomheden. Jeg er uddannet kontorassistent i Københavns kommune og har også haft et par års ansættelse i et incasso-firma.

Nu har jeg fortalt min historie, hvor jeg bor, hvor bor du?

Har jeg mon nogle læsere der bor tæt på?

 

søndag den 13. januar 2013

Lidt hygge

I denne weekend har kæresten haft besøg af en kammerat og de har holdt spilleweekend.

Midt i computerspillet blev de lige sendt op og hente et par småting i føtex. Bl.a. Romessens :-)

For så lavede Kaja og jeg en hurtig portion romkugler. :-) mums.

Jeg havde taget en chokoladekage-rest op fra fryseren. Og så blev det æltet sammen med romessens, lidt kakaopulver og marmelade.  Og til sidst rullet i krymmel :-)

Et par timer i køleskab og så var de altså lækre. :-)

Det er en fed måde at få brugt rester på og især fordi jeg tit har lidt rester når jeg laver mine kager :-)

lørdag den 12. januar 2013

Et miks af farver



Så fik jeg endelig lavet min fleecetrøje til Kaja. Jeg har længe leget med tanken om at bruge den turkise fleece sammen med den blomstede jersey.

Resultatet er jeg faktisk ret godt tilfreds med. Der er nogle skønhedsfejl men man skal lære så længe man lever.

Jeg har valgt at have fleecen indvendig i hætten, for at man bedre kan få indtrykket af det blomstede stof. Det gjorde jeg også ved denne trøje og det synes jeg virkede godt :o)



I får også lige et billede i foto-processen.. for det er altså ikke helt nemt at få billeder af den unge dame i øjeblikket.. Hun løb hen og gemte sig hvergang hun så kameraet.

Øjnene viser vidst meget godt at hun er ude på narrestreger.. :o)


Mit rod

Elena har udfordret os lidt og bedt om at se hvordan vores bord ser ud når der arbejdes.
Jeg har taget dette billede hertil aften hvor jeg har været igang med saks og maskine :-) og jeg må indrømme at der faktisk er ret pænt på bordet lige her.. Det kunne været meget værre..

Jeg glæder mig til at vise resultatet af rodet :-) for jeg synes faktisk det er blevet godt.
Et miks af fleece, rib, jersey, Orange, Turkis, blomster i mange farver..

torsdag den 10. januar 2013

Der kravles, så det skal være løst

 
Så er der ved at komme fart på.. :o) Casper er begyndt at kravle. og det går pludselig stærkt.
Når der skal kravles, synes jeg at han skal have bukser på, som har plads til bevægelse.
 
Jeg har syet et par bukser mere til ham.
Det er igen i Isoli og efter mit fortrukne mønster, posebukser fra Mini-krea.
 
Bukserne er i grå isoli, ribkanten foroven og forneden er stribbet hvid/turkis og så har de fået et turkis pippingbånd i siderne, så det passer til ribkanten.
 
Jeg er sikker på at der kommer flere bukser igennem maskinen til ham .. og det bliver snart :o)
Måske jeg skulle våge mig ud i at forsøge mig med lommer, som pynt.
 
 
 
 
 

onsdag den 9. januar 2013

Varm, blød og sving!!

 
Jeg har fået syet en halvsol nederdel i isoli til Kaja.
Den er syet af lidt rester jeg havde liggende.
Vi starter med et billede af nederdelen på modellen.. .. Dette er ansigtet Kaja stiller op, når jeg beder hende kigge op eller smile.. hmm!!! 
 
Hun mente ikke at hun skulle have andet på til "kjolen" for den var varm og blød.. og hun skulle straks teste at den kunne svinge når hun drejer rundt.
 
 
 
Det var 4 røde stykker og 4 lyserøde. Den ene lyserøde er dog blevet "dækket" med et stykke bomuld, for at give nederdelen lidt liv.
Som rib har jeg valgt orange, da den passede til de orange sommerfugle, eller fuglsom, som Kaja kalder dem i øjeblikket.
 
Kaja blev lagt til at sove omkring kl. 19 som hun plejer, men kl. 20.30 vågnede hun, og skulle have lidt at drikke.. og Kjole på.. sagde hun.. Det sidste fik hun altså ikke lov til, men det må da betyde at kjolen er godkendt.
 
 
 

tirsdag den 8. januar 2013

Sådan får du billeder i dine indlæg

Nu her jeg læst en del indlæg hvor der skrives at der er problemer med at få billeder ind i blogger.

Jeg har haft samme problem, men fandt en måde at komme udenom det på.

Jeg går ind på www.picasaweb.com
Her uploader jeg de billeder jeg skal bruge



Derefter går jeg over i blogger, og laver mit indlæg. Vælger indsæt billeder og så vælger jeg billeder fra picasa webalbum… og vupti… så kan jeg få billedet ind i indlægget. :o)


Mens jeg var ovre i picasaweb, valgte jeg lige at rydde lidt op og fjerne de billeder som jeg har haft brugt i min side-bar, i forbindelse med andres give away.. de billeder skal jeg jo ikke bruge mere... så de behøver ikke ligge og fylde :o)

torsdag den 3. januar 2013

Bukser i army..

Så har jeg fået syet lidt bukser til de små.

Det er blevet til disse 2 par bukser i armygrøn isoli.


 
Det er første par bukser jeg har syet til Casper. og han inviede dem straks ved at kravle lidt i dem (han begyndte at kravle den 29. december, så det er meget nyt)

Bukserne så ud til at være nemme at kravle i, for de strammer ikke. Jeg skal dog have tilrettet mønstret lidt, da det ser ud som om at der er for meget stof foran.

Bukserne til Casper, har fået en mørkeblå rib og en "lap" på den ene side.
Jeg har syet en lille savlesmæk som passer til.


Bukserne til Kaja, har fået et satin-pippingbånd i siderne, og så har jeg syet en pyntesyning hele vejen ned langs buksebenet. Bukserne har fået en lyserød ribkant i livet og i buksebenene.

Jeg kan rigtig godt lidt mikset af armygrøn og lyserød.
Bukserne er syet efter mønstret på posebukser fra Mini-krea.

onsdag den 2. januar 2013

Knallert til pengegave

 

Min niece blev 18 år igår og vi var inviteret til fødselsdags - nytårsfest den 31.12.12.

Vi var med et par timer, men havde sagt at vi kørte tidligt da vi skulle hjem med de 2 små. En 18års nytårsfest med mange unge er nok ikke den bedste cocktail med 2 årige Kaja og 10 mdr. gamle Casper. :o)

Christines eneste ønske var penge, som tilskud til en hest. Så jeg lavede denne knallert og puttede pengene ind i.

Inspiration til knallerten fik jeg hos Mig og Maya, da hun postede et indlæg om forskellige ting man kan lave.
Selve skabelonen til knallerten fandt jeg her.

tirsdag den 1. januar 2013

Nytårskage til min niece..

 
Min største niece fylder 18 år idag.. Tillykke.
Hun blev fejret igår aftes og i nat.
 
Til festen skulle hun selvfølgelig have kage. Christine kan ikke lide flødeskum eller mousse, så hun ville helst have en chokoladekage uden fyld.
 
Det blev en mørk chokolademudcake.
 
Christine er vild med heste og har desværre måtte sig farvel til sin hest fra et par måneder siden.
Hun vil gerne købe en ny hest, så hun ønskede sig penge til hjælp til en hest.
 
Derfor blev hesten også indført i temaet til kagen.
Hesten fik en nytårshat, nytårsraket og en flaske.
 
Min søster havde valgt at bordpynten blev holdt i lilla og sort, så derfor blev det også farverne til kagen.
 

Nytårskage til en 18 årig

 
Så har der været gang i køkkenet igen.
 
Elisabeth havde fødselsdag den 30.12.12 men skulle fejres af vennerne den 31.12.12.
Elisabeth ville gerne have lagkage istedet for kransekage til champagnen klokken tolv.
 
Elisabeth er chokoladeelsker, så det blev en mørk chokolade mudcake med alm. tobleronecreme og hvid tobleronecreme.
 
Elisabeths mor havde bestilt det meste af designet da hun havde forelsket sig en bryllupskage jeg tidligere har lavet.
Pynten til festen var holdt i sort og sølv, så derfor skulle kagen selvfølgelig også holdes i de farver.
 
Champagnekøleren er lavet med en rest kagemasse, der blev frosset i et plastikglas så det fik formen. Derefter blev det betrukket med fondant og malet med sølv.
 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...