Sider

tirsdag den 9. november 2010

Sommerfugle kage


Kage til mødregruppen
Jeg startede i Mødregruppe den 1. november, og havde meldt mig til at sørge for brød når vi skulle mødes igen den 9. november. For det var jo lige efter min fødselsdag.
Kagen er lavet af 3 hjemmebagte lyse lagkagebunde.Imellem bundene var der hindbærmousse og friske skiver af banan, Kiwi og blåbær.

lørdag den 30. oktober 2010

Slægtskage



Mini Hestbæk-træf
Vi skulle til familie fest med Sørens familie. Alle efterkommere af Jensenius og Emmerenze Hestbæk var inviteret med til festen.
Vi tilbød at vi gerne ville lave kagen til kaffen.
Det blev igen en Mudcake med tobleronecreme, smurt med alm. smørcreme og fondant. På siden af kagen stod der alle de titler som Jensenius og Emmerenze havde. dvs. mor, far, svigermor, svigerfar, mormor, morfar, farmor, farfar, oldemor, oldefar.
Kagen er lavet i vores hjerteform, men derefter skåret til, så den er blevet oval. Runde forme er skrevet på ønskelisten.

lørdag den 9. oktober 2010

Baby og oprykningskage

Baby og oprykningskage.
Denne gang var det tid til at have kage med til hundetræning.
Kaja var kommet til verden den 15. september 2010 og jeg var til hundekonkurrence med Tio den 3. oktober 2010 og fik vores anden oprykning. Så fra januar 2011 skal vi starte på B-holdet.
Kagen er en chokolade mudcake med tobleronecreme og daimstykker, igen smurt med smørcreme og betrukket med fondant. Jeg skulle kombinere baby med hund.. så det blev denne løsning. Babyen er lavet i min silikoneform og hunden er formet i frihånd.

tirsdag den 13. juli 2010

Aktivitetsbanneren



Aktivitetsbanneren er lavet med 5 motiver på hver side. den måler 100 cm i længden og 20 cm i højden.
Der er sat små løkker øverst og nederst så den kan bindes fast til tremmerne på sengen eller kravlegården. Via løkkerne kan den også bindes sammen som en bog.
Mariehønen, fisken og æblet har jeg snuppet fra en bog der hedder Sødt og blødt… Musen er egentlig en skabelon fra en bog jeg har med ideer til kort og invitationer, resten er vidst lavet ud af egen fantasi.
Kaninen kan tages op af hatten og fisken kan tages op af vandet. Mariehønens fødder hænger løst.
Sneglens hus og æblet kan åbnes og lukkes. Indeni sneglehuset sidder Mariehønen evigglad inspireret af sangen. og indeni æblet sidder der en mæt orm.

onsdag den 7. juli 2010

Ammepude og bamse



Ammepude er syet så betrækket kan tages af og vaskes. Den er fyldt med fiberfyld.
Det er meningen at jeg skal sy en ammepude til hver etage, så vi slipper for at skulle tage den med op og ned af trapperne. Og så vil jeg sy nogle ekstra betræk, så der er lidt at skifte imellem når vaskemaskinen skal køre.
Bamsen er syet i teddybear stof. Den er ca. 55 cm høj. Søster Pi har allerede bestilt en bamse af samme slags, bare i en mørkere brun. og så vil hun gerne have sengetøj til bamsen i samme stof som ammepuden.

onsdag den 30. juni 2010

Tio B-hund

Jeannie har gået til hvalpetræning med Tio tilbage i 2008 da han var lille hvalp. Det var dog ikke muligt at fortsætte med træning dengang da klubben ikke tog hunde uden stamtavler på de andre hold.
Da jeg mistede Lady manglede jeg en hund at træne med. Det var meningen at jeg skulle finde mig en ny hvalp der kunne blive min træningshund. Men indtil jeg havde besluttet mig for racen og fundet hvalpen, ville jeg tage et begynderkursus med Tio for ikke at undvære træning. Jeg kunne slet ikke forestille mig at skulle undvære hundetræning.
Da jeg kom til træning første gang, viste det sig hurtigt at han faktisk kunne huske en del fra hvalpekurset, så min træner synes at han passede på Ny-C. og så synes hun at jeg lige skulle træne meget koncentreret med Tio de næste 4 uger. for derefter ville der være en prøve mhp. oprykning på konkurrence-C.
Tio og jeg bestod prøven (faktisk som nr. 1)
så allerede i februar startede vi på konkurrence-C.
Tio nyder træningen i fulde drag og han er lynhurtig og lærenem. Vi besluttede os for, ikke at anskaffe en ny hvalp, men derimod ville jeg fortsætte træningen med Tio.
Tio har en enorm drift til træningen. Han har meget hurtigt fanget “frit søg” og “apport”. Sit, dæk, lineføring, indkald og spring har han også fint fat på,det eneste han har haft lidt problemer med, har været “Stå”
Det har været en stor udfordring at lære en hyrdehund (der normalt kun kender til at ligge eller løbe.) at man faktisk kan stå stille med alle 4 ben i jorden. Men det ser ud til at vi har fået knækket nødden nu…
“Rundering” (hvor han skal ud og finde en person og gø af vedkommende) har også været lidt en opgave, men dog lettere end “Stå”
Han har dog stadig lidt svært ved at fastholde focus på personen når jeg er på vej ud til ham. mange andre har problemer med at hunden springer op af figuranten, men i Tios tilfælde trækker han sig faktisk væk fra figuranten.
Den 15. august 2010 skal Tio og jeg til vores første konkurrence. Det er ikke for at konkurrere med de andre, men for at se om det kan lykkes at få oprykning til B-klassen. Det kræver 2 konkurrencer med mindst 110 point ud af 150 mulige.