Jeg har ligget syg de sidste dage. jeg er blevet ramt af en mellemørebetændelse og en halsbetændelse som har stjålet min stemme.
Og ikke bare som at stemmen er hæs, men den er faktisk helt væk. :o(
Kaja tror at vi leger, så når jeg siger noget til hende, så hvisker hun tilbage.. møgtøs på 2 år. :o) Men det er nu lidt kært. Hun har desværre godt luret at mor ikke kan skælde ud, så hun laver ballade når hun kan komme til det.
Symaskinen har alligevel været lidt igang, da jeg ikke dur til at sidde helt stille.
Denne gang har jeg fået afprøvet et par DIY fra blogland.
Det er blevet til en barnevognspude til Casper, efter
Lises DIY.
Da Kajas dagplejemor så puden igår, bestilte hun straks en til hendes barnebarn der skal døbes imorgen. Hun ville gerne have noget med ugler og gerne lilla. Endelig ikke lyserød...
Det blev til denne barnevognspude, hvor der er uglestof både foran og bagpå, på rygpuden.
Derudover har jeg fået syet et penalhus til Pi. Det er syet efter
Stjernefrø´s DIY på make-up pung.
Da det skal bruges som penalhus har jeg brugt en lynlås på 30 cm og så har jeg klippet stykkerne 31 x 15 cm.
Pyntesømmene er syet med grøn neontråd. På den ene side af penalhuset har jeg skrevet hendes navn og på den anden side har jeg syet disse små stjerner/snefnug.
I får også lige et smugkig på den keyhanger som jeg er ved at sy til Pi´s mobiltlf.
Hun har ønsket en NICE Keyhanger.
Da jeg spurgte hvordan den skulle være nice, så var det åbenbart noget med mange farver.
Dette er min fortolkning af hendes Nice keyhanger med mange farver. Den har fået "regnbuestof" på den ene side og et neonstribet bånd på den anden side.
Jeg skal lige ud og finde en keyhanger-holder med en tynd snor som kan komme igennem hullet på hendes tlf. Men selve båndet ligger altså klar til det færdige arbejde. :o)