Jeg har ikke flere tårer

Dagen igår blev en sorgens dag.

Vi måtte pludselig sige farvel til vores elskede Freja-hund.

 

 

Fredag aften da jeg sad ved min symaskine kom Freja rendende mange gange og ville ud.

(fra 7 dage siden fik hun konstateret en blærebetændelse, men den var i behandling)

 

i løbet af natten fortsatte dette mønster og fra midnat til kl. 4.30 var jeg ude og lukke hende ud 12 gange.

For at se om hun bare tissede lidt hvergang, valgte jeg at gå en tur med hende.. Det er ikke mange mennesker på gaden kl. 4.30 om morgenen.. Hun prøvede rigtig mange gange, men der kom ikke en dråbe. Så kl. 5 om morgenen ringede vi til dyrelæge-vagten og manden kørte med Freja til Faxe dyrehospital.

 

De undersøgte hende og kunne ikke se den konkrete årsag, Freja fik noget smertestillende og vi skulle se tiden an 5-6 timer.

Desværre var der ingen bedring så vi måtte tage den svære beslutning.

 

Vi kunne vælge en operation men de kunne ikke sige om det ville løse problemet, for de vidste ikke hvad problemet var. Måske det var en tumor der lukkede for urinrøret, men de kunne intet sige.

 

Dyrlægen havde undersøgt deres arkiver og de havde ingen fortilfælde af tæver som ikke kunne tisse.

Dyrlægen var meget enig i beslutningen. 

 

Freja fik fred og ligger nu i haven, ved siden af vores gamle hanhund.

Pi fandt en fin sten som gravsten og plukkede lidt erantis og vintergækker.

 

Freja blev 10 år og 7 mdr. Hun var den skønneste og dejligste hund. Hun havde et sind, som man kun kan drømme om. Ungerne kunne gøre alt ved hende og hun logrede bare.

 

Da Freja var 6 år, fik hun et kuld på 10 hvalpe. (Naboens Border Collie hoppede igennem hegnet)

som jeg tidligere har skrevet om, så har vi hele tiden haft Tio som er en af hendes hvalpe.

men fra en mdr. siden, flyttede en anden af hendes "hvalpe" ind. Troja skulle have et nyt hjem og vi sagde ja, til at tage hende.

 

Så nu har Tio og Troja en stor opgave for sig. Freja efterlader et stor "hul" som de skal udfylde.

 

Men vi har mange skønne minder som vi vil huske på.

 

Æret være dit minde Freja.

(puha det trækker tårer at skrive dette)

 

Do not stand at my grave and weep;
I am not there. I do not sleep.
I am a thousand winds that blow.
I am the diamond glints on snow.
I am the sunlight on ripened grain.
I am the gentle autumn's rain.

When you awaken in the morning's hush,
I am the swift uplifting rush
of quit birds in circled flight.
I am the soft stars that shine at night.
Do not stand at my grave and cry;
I am not here, I did not die.

 

(Mary Elisabeth Frye, 1932)

 

Dette digt så jeg hos Krea-uglen forleden dag og det tænkte jeg på igår da vi begravede Freja i haven