Jeg har lavet 2 par bukser til Casper med store lommer, og flere har skrevet at de vil huske den detalje og måske afprøve det.. Så derfor har jeg forsøgt at lave en DIY.
Du skal bruge:
Buksemønster på løse bukser, (f.eks. Mini-kreas posebukser)
Stof til bukser, lommer, rib og evt. elastik.
Saks
Symaskine og evt. overlocker
1. Klip efter et posebuksemønster , dog med 2 cm ekstra sømrum i sidesømmen.
2. Klip buksestykkerne midt over..
3. Marker buksestykkerne så du ved hvilke stykker der hører til, for og bag..
Jeg valgte at sætte 1 knappenål i hvert stykke til forstykkerne (A1+A2) og 2 knappenåle i hvert stykke til bagstykkerne (B1+B2)
4. Klip 2 lommer der er samme bredde som A1 og B1 tilsammen.
Jeg har valgt at klippe lommestykkerne 24 cm høje (der bruges 4 cm til ombuk) .
5. Sy de 2 sidestykker (A1 og B1) sammen, ret mod ret.
Derefter syr jeg en dobbelt stikling på retsiden ned langs sidesømmen.
6. Nu skal lommen syes.
Buk 1,5 cm om nederst og 2,5 cm. øverst. Jeg presser det med strygejernet så det er nemmere at sy.
Sy lommens øverste kant. Jeg har syet med dobbeltstikling
7. Med nåle sættes lommen fast på sidestykket, i den højde hvor du ønsker lommen.
Sy lommen fast nederst, jeg har syet med dobbelt stikling.
8. Nu skal A2 og B2 syes sammen med sidestykket
9.
Sy sammen ret mod ret , og derefter laves dobbeltstikling på retsiden
Nu har du 2 stk. bukseben.
Sy dem sammen i skridtsømmen og midtersømmen.
Monter ribkant oppe og nede.. og wupti..
Jeg har en bukseelastik indeni ribkanten foroven.
Et par bukser med store lommer.
God fornøjelse.. giv gerne ris og ros til denne DIY.. det er ikke noget jeg laver så ofte..
Og hvis du laver bukser med lommerne, så giv mig lige et hint, så jeg er obs på dem på din blog.. :o)