Normalt bruger vi købte mejsekugler, men da vi løb tør i sidste uge, valgte vi at lave dem selv. 
(vi har en masse korn liggende som er købt til foderbrættet.) 
Kaja og jeg smeltede margarine og hældte korn og fedt i 2 størrelser plastikbæger. 
Så kom de på køl, og når vi skal bruge dem, så klipper vi bare bægeret i stykker. 
Gråspurven og musvitten er yderst tilfredse med "kuglerne" og 
 Kaja er meget stolt over at fodre fuglene, med mad som hun selv har lavet. 
Så det må kaldes en Win-win.. 
(Næste gang vil jeg dog prøve med palmin, da jeg synes at margarinen bliver lidt for blød i sommervarmen.) 
De små bæger passer i den cylinder som vi har til mejsekugler og de store glas passer til den metalkurv som vi har. 
Vi har været så heldig at have en masse skønne fugle i haven denne sommer. 
Vi har fulgt deres færd, lige fra de blev udruget i kasserne. 
Tidligere på året flyttede musvitten og gråspurven ind i vores redekasser.   
Gærdesmutten flyttede ind i vores rockwool over døren på terrassen 
(ja, der mangler en liste , men Rom blev ikke bygget på en dag) 
Og faktisk, så er det altså ret hyggeligt at vi har kunne følge "strit-røv" i hendes opfostring af ungerne.  
(hun er døbt "strit-røv herhjemme fordi Gærdesmuttens hale stritter næsten lodret opad) 
Dette billede tog jeg, den dag hvor 3 ud af 5 unger fløj fra reden. 
Det må vidst kaldes "fuldt hus" 
Jeg var faktisk så heldig at jeg sad på terrassen og kunne se da de forlod reden. 
De 2 sidste var ikke helt klar til den store verden, så de ventede lige et par dage, før de tog turen ud i det blå. Stakkels fuglemor, hun havde travlt de dage.. Hun skulle både være hos de 3 som var flyttet ind mellem træerne hos naboen og samtidig fodre de 2, som stadig lå i den varme rede.
Nu er rederne tomme men haven er heldigvis stadig fyldt med fuglefløjt. :o) 
 


 
Ingen kommentarer:
Send en kommentar