mandag den 1. december 2014

Juledekorationer 2014


Fredag aften, da ungerne var puttet, fandt jeg dekorationsmaterialerne frem.
Som en fast tradition laver jeg adventsdekoration til mine forældre.
 
I år var jeg i vores have og rode lidt i de birkegrene som vi stadig har liggende.
Jeg fandt et stykke birkegren, som kunne ligge rimelig stabilt, og så monterede jeg  4 dekorationer på den.
 
Farverne blev holdt i kobber, hvidt, guld og grøn.
 
 
Da jeg viste den til Søren, blev han samtidig sat i et valg.. skulle jeg lave en adventsdekoration til os selv, på en birkegren, eller skulle jeg bruge min sædvanlige rod..
 
Han valgte en birkegren. 

Så det blev til denne dekoration..
Den ligner den til mine forældre men de er alligevel forskellige.. og Pyt.. De skal jo ikke stå ved siden af hinanden.. :o)
 
 
Mit kalenderlys blev også i kobber og hvide farver.
 
Jeg kan godt lige at mine dekorationer matcher, så nogen vil nok synes at de er lidt kedelige fordi de er ret ens..
 

Da jeg selv var færdig med dekorationer, fik jeg forberedt bordet og materialer til juledekorationsværksted med de små.
 
Lørdag morgen da morgenmaden var spist, fik Kaja og Casper lov til at lave dekorationer. De lavede 5 hver..
De synes det var hyggeligt og var koncentreret meget længe..
 


 
Lørdag formiddag var vi et smut forbi julemarkedet i Musicon i Roskilde og bagefter kørte vi ud til Mormor og Morfar med juledekorationer.
 
Normalt har jeg en tradition med at jeg køber 24 gaver til en pakkekalender, men den tradition har jeg brudt i år.
Over Mormor og Morfars spisebord, hænger denne pakkekalender.
Det er 24 gaver som Kaja, Casper og Pi har lavet til dem.
Alt sammen, er julepynt som kan hænges på grenen.
 

 
Vi har lavet 2 x pakkekalender, så Bedstemor og Bedstefar har også en gren hængende. 

3 kommentarer:

  1. Sikke en god ide med grenen og julepynten :)

    SvarSlet
  2. Det ser rigtig godt ud :-) og ja god ide' med julepynt i pakkerne, i har sørme været flittige :-)
    Glædelig december
    Kh nanna

    SvarSlet
  3. Flotte dekorationer. Vi skal først lave dekorationer på lørdag (har ikke tid før pga. Olivers fødselsdag), så vores kalenderlys stå bare i en stage indtil da.
    Det er en rigtig sød ide med gaverne på genen.

    Kh. Linette

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...