lørdag den 22. september 2012

Boller med kerner



Idag var vejret til lune boller og the.

Jeg brugte fødselsdagsbolle-opskriften som rettesnor, men skiftede noget af melen ud med andre typer.

Mums de blev gode og de ligger godt i maven :o)

5 dl. lunkent vand
50 g gær
150 g fuldkorns speltmel
150 g 5-korns blanding
700 g hvedemel
100 g margarine
100 g sukker
1 æg
½ tsk salt

Gæren udrøres i det lunkne vand
Margarinen smuldres i ca. 500 g hvedemel. Bland Speltmel og 5-kornsblanding i melet.
Vand, sukker, salt og æg tilsættes.
Dejen æltes godt igennem og yderligere mel tilsættes til dejens konsistens er passende. Den skal klæbe lidt til hænder og bord.
Tildæk dejen og stil den til hævning et lunt sted i ca. 30 min.
Dejen æltes igennem og rulles til 24 boller (ca 75 gram dej pr bolle :o)  )
Bollerne tildækkes og efterhæver et lunt sted ca. 30 min.
Bollerne pensles med æg og bages i ovnen ved 210 grader i almindelig ovn. ca. 12 min.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...