I går var en underlig dag.. Det er det altid den 27. november.
Minderne kommer frem og jeg husker tydeligt den dag, fra 25 år siden.
Jeg sov på min farmor og farfars sofa og da jeg vågnede om morgenen sad min far med tårer i øjnene og fortalte at min mor var død om natten.
Min himmel blev en stor stjerne rigere, men gud hvor jeg dog ville ønske at hun var her.
13 år gammel og uden min mor.
I går var jeg en tur på kirkegården med blomster. Det er jeg altid denne dag.
og selvom det er 25 år siden, så synes jeg faktisk at det kun er blevet hårdere.
Der er så mange ting jeg ville ønske at have oplevet med hende.
hvis jeg dog bare kunne trylle hende herned en enkelt dag..
Min mor tabte 14 dages kamp med meningitis pga. en lægefejl.
Og selvom såret måske er helet, så vil der altid være et stort ar.
" Husk at leve i nuet, i morgen kan det være for sent. "
STORT KRAM til dig.
SvarSletTak :o)
SvarSletDu skal have et stort KRAM af mig søde Linda .... Jeg ved nøjagtig hvordan du har det ❤️
SvarSletTak Gitte. Og i lige måde. En gang imellem er det ikke rigtig retfærdigt.
SletTanker til dig, mistede selv min far i en alt for ung alder.
SvarSletDet er aldrig rart at miste en man har haft så nær, især ikke når de burde have levet mange flere år. Livet er ikke altid retfærdigt. ❤️
Ja Helena jeg har læst dine indlæg om dit alt for tidlige tab af din far. Det op bestemt ikke retfærdigt...
SletØv hvor er jeg ked af det på dine vegne. Kæmpe kram her fra.
SvarSletKh Gitte
Meget rørende indlæg. Man kan jo ikke tale om rimelighed eller retfærdighed, når det gælder døden, men hvor jeg dog føler med dig. Forstår godt at den sorg og det savn er en tung byrde at bære.
SvarSlet<3 Signe
Flot og rørende indlæg. Jeg har ikke gået igennem det, du har, men jeg kunne forestille mig, at det er hårdt. Jeg sender et virtuelt kram
SvarSlet