fredag den 25. april 2014

En Have-dagbog bliver til

 
Det er ingen hemmelighed at vi er til huskelister og checklister.
Når vi skal på ferie, laves der lange checklister, så vi husker at få pakket alt og ikke glemmer noget.
Det ville stresse os/mig vildt, hvis jeg skulle pakke ud fra ingenting.
Jeg tror at jeg ville glemme halvdelen.. (ja, tasken til mine fødsler, stod også pakket mange uger før termin)  
 
Nu er jeg i gang med en havebog.
 
Havebogen er tiltænkt som en slags dagbog for haven. 
Hvor og hvornår har vi sået/plantet de forskellige ting, hvordan var udbyttet osv.
 
I starten af påsken fik jeg købt og plantet en del bærbuske.
Det blev til Ribs, Boysenbær, Solbær, Stikkelsbær, Blåbær og Brombær(uden torne)
Derudover havde vi allerede stående lidt hindbær.
De fleste af bærbuskene er købt i Bilka og har gro-garanti.
Så tanken er, at jeg skal have en lomme i bogen, hvor jeg kan ligge de planteskilte som fulgte med planterne samt bonen.   
 
De første sider i bogen ser sådan ud.
 
 
Drivhus-siden er under opstart, for det er kun chilierne som er købt og de er ikke plantet ud endnu.
Tomater og agurker venter til lidt varmere tider.
 
Vi er så småt begyndt at så i højbedene. Vi har fået forærende et par bobler (dem der bruges som ovenlys-"vinduer" ) og dem har vi lagt over højbenene, så jorden er blevet hurtigere varm.
 
Bønner, radiser og pluksalat blev sat under boblen i påsken, og Kaja gjorde store øjne, da hun, i dag, opdagede at radiserne er spiret.
 
Jeg håber at jeg kan huske at få noteret i bogen hele året, så vi kan bruge den som et hjælpeværktøj til de kommende år.  
 
 
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...