tirsdag den 15. januar 2013

Hvor jeg fra..


på opfordring fra Binemor , laver jeg et indlæg om "hvor du fra!"

 

Jeg bor i Køge.

Jeg er dog ikke med i Kim Larsens sang ”og det var syd for Køge” for jeg bor i den anden ende af Køge, i Ølby-Lyng. Men jeg har kun boet i Køge siden 2009.

Jeg er født og opvokset på Amager.

Lige da jeg blev født boede vi i en lejlighed i Kastrup, men året efter (i 1976) flyttede vi i et hus på Vestamager, og der boede vi til jeg var fyldt 16 år.

Derefter flyttede vi til Sundby, som også er  på Amager.

I juni 1992 mødte jeg min daværende kæreste, faktisk dagen før min dimissionsfest i folkeskolen. Jeg var 16½ år, han var 24 år og hans datter var knap 3 år.

Efter 5 dages kys, flyttede jeg hjem til ham (også på Amager) for hvorfor bo på mit værelse på 12 kvm, når jeg kunne bo på hans 70 kvm. (jeg var ikke helt tilfreds med at bo hjemme da jeg ikke var pingpong med min stedmor og hendes døtre.) (Jeg mistede min mor da jeg var 13 år)

Efter 8 års kysseri, blev vi gift i april 2000.

I oktober 2001 gik vi fra hinanden og jeg flyttede ned i min stedmors butik (i baglokalet) der boede jeg 4 mdr, på en fold-ud seng og med min kuffert. Det lyder nok endnu mere skummelt når jeg siger at det var en massage-forretning. Det var dog den pæne form for massage, altså fysiurgisk massage :o)

I marts 2002 fik jeg en god lille andelslejlighed i Sundby på Amager, faktisk i samme gård, som hvor jeg boede med min eks.

I maj 2007 mødte jeg en kæreste, som jeg købte hus sammen med i november 2007.Så jeg flyttede til Tybjerglille bakker. Det ligger ved Herlufmagle, mellem Næstved og Ringsted.

Et par år senere gik vi fra hinanden og jeg lånte et værelse hos en kammerat  i Køge. Han var blevet skilt et halvt år tidligere. Han havde et tomt værelse i et stort hus og jeg kunne bo der med min hund.

Og her bor jeg endnu… dog ikke i det tomme værelse, men jeg blev ”opgraderet” fra
gæsteværelset til soveværelset :o) Den havde vi ikke lige set komme, men det skete.

I september 2010 fødte jeg vores datter, Kaja.
I marts 2012 fødte jeg vores søn, Casper.

Udover mine biologiske børn, har jeg 3 bonusdøtre.
Pi på 9 år og Jeannie på 20 år, som Søren er far til.
Og Mette på 23 år, som er datter af min eks-mand. Jeg har stadig god kontakt med Mette og hun er gudmor til vores Casper.

Med i denne ”lille” familie, tæller også vores 2 hunde, Freja som er en brun labrador på 10 år og Tio på 4 år, som er en blanding af Freja og naboens Border Collie. En ”hop igennem lågen” hund.

Jeg arbejder i forsikringsbranchen og har snart 10 års jubilæum i virksomheden. Jeg er uddannet kontorassistent i Københavns kommune og har også haft et par års ansættelse i et incasso-firma.

Nu har jeg fortalt min historie, hvor jeg bor, hvor bor du?

Har jeg mon nogle læsere der bor tæt på?

 

3 kommentarer:

  1. Det er så spændende at læse din historie, som er så forskellig fra min, men alligevel har vi begge boet på Amager. Jeg har boet der af to omgange, og senest fra 2001-2002.
    Tænk at flytte ind hos en ven og ende med at få børn med ham!:) Tak for at dele.. :) og tak for din søde hilsen på min blog også!:)

    SvarSlet
  2. Sjovt at læse hvor du kommer fra og "din historie".
    Jeg har også lavet et indlæg på min blog om hvor jeg kommer fra :)

    SvarSlet
  3. hyggeligt at læse lidt om dig :)

    jeg skriver godt nok ikke at min mand har været gift før mig og har 3 børn udover dem der bor hos os men jeg kommer ikke godt ud af det med dem og de bor andre steder ... men ja han glemmer nok ikke han er amerikaner hehe ..

    og køge er ikke så langt fra mig :)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...