fredag den 29. november 2013

En kage med manden med det lange skæg og den store stemme.





Min kollegas datter bliver 3 år og skal fejres med en Hr. Skæg kage.
 
 
Kagen er til ca. 20 personer, men er lavet i 2 etager, fordi min kollega havde startet med at sige en kage til 10 personer, og 1 time efter at kagebundene var taget ud af ovnen, skrev hun at de blev 20...
 
Så måtte der tænkes kreativt og for at undgå at skulle spilde den første kage, så blev dette løsningen.
 
Kagen består af Mørk chokolade mudcake, jordbærmousse og hvid chokolademousse.
 
Kagen er smurt op med chokolade frosting inden den er betrukket med fondant.
 


torsdag den 28. november 2013

En dag fuld af minder

 
I går var en underlig dag.. Det er det altid den 27. november.
 
Minderne kommer frem og jeg husker tydeligt den dag, fra 25 år siden.
 
Jeg sov på min farmor og farfars sofa og da jeg vågnede om morgenen sad min far med tårer i øjnene og fortalte at min mor var død om natten.
 
Min himmel blev en stor stjerne rigere, men gud hvor jeg dog ville ønske at hun var her.
13 år gammel og uden min mor.
 
I går var jeg en tur på kirkegården med blomster. Det er jeg altid denne dag.
og selvom det er 25 år siden, så synes jeg faktisk at det kun er blevet hårdere.
 
Der er så mange ting jeg ville ønske at have oplevet med hende.
hvis jeg dog bare kunne trylle hende herned en enkelt dag..
 
Min mor tabte 14 dages kamp med meningitis pga. en lægefejl.
Og selvom såret måske er helet, så vil der altid være et stort ar.
 
" Husk at leve i nuet, i morgen kan det være for sent. "
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


mandag den 25. november 2013

Kræmmerhus med lænke

 
Hertil aften fik jeg lavet et par kræmmerhuse til os selv.
 Jeg har også syet et par mere som bare vendt omvendt, så hjertestoffet er udvendigt, men de har ikke fået hank endnu.
 
Hanken her er lavet af en smykkekæde som jeg købte fra lang tid siden. Den var egentlig købt til en halskæde men leddene i kæden var alt for store da den kom med posten.
 
Jeg pusler også med lidt andre kreative ting, men det er til adventsgavelegen,
så de kan ikke blive vist her på bloggen endnu.  
 
 
 
 
 
 
 

søndag den 24. november 2013

Juledekorationer 2013

Idag har vi rigtig hygget.
Vi har fået lavet juledekorationer i lange baner.
 
Her kommer lidt billedespam.
 
Min adventsdekoration i år.
Den er lavet på en rod som jeg har købt fra mange år siden.
 
 
Jeg fik også lavet en dekoration med kalenderlys og en dekoration med Peters jul.
Lyset med teksten fra Peters jul er faktisk genbrug fra sidste år.
Vi havde ikke fået brændt det særlig meget, så jeg synes det var spild at smide det ud.
 
 
Til mine forældre har jeg lavet disse 2 dekorationer. Adventsdekorationen har Kaja været med til at pynte, så kuglerne er en anelse samlet.. ;o)  

 
Pi lavede en kæmpe produktion af dekorationer.

 
Kajas tålmodighed holdt til 3 dekorationer

 
Casper fik også lavet 3 stk.

 
Så er der lige lidt billeder fra hele produktionsholdet.
Spisebordet var blevet beklædt med en voksdug så det kunne holde til strabadserne.
 
 
Formiddagen startede faktisk med en tur i skoven for at hente mos og kogler til dekorationerne.
 

Og Pi fik forberedt en dej til kanelsnegle.
Så de røg i ovnen da vi var færdige med dekorationerne.
 

 For at fuldende dagen fik vi risengrød til aftensmad.
 
Julen er begyndt at snige sig ind, men oppyntningen er først næste weekend.
Hele min barndom har jeg været vant til at julepynten først kom op dagen før 1. advent eller den 1. december. Og den tradition har jeg holdt fast i. Ellers tror jeg at jeg når at blive træt af jul og nisser.
 
 


onsdag den 20. november 2013

Jeg laver hemmeligheder

 
 
 
Jeg er gået i gang med produktionen af adventsgaver til de skønne blogger kvinder
 som jeg skal bytte med..
 
Og når de er lavet, så skal jeg vidst også snart overveje hvad den næste give away skal indeholde.
 Jeg har lavet give away ved mit indlæg nr. 100 og nr. 200... og dette er indlæg nr. 286, så der er kun 14 indlæg til næste give away.
 
 

tirsdag den 19. november 2013

Kage med Ase´s nye logo

 
Min arbejdsplads har fået nyt Logo. Paraplyen og Snorre er sendt på pension. I den forbindelse havde mit team et lille projekt i torsdags og jeg havde lovet at lave en kage til det.
 
Kagen bestod af en lækker gulerodskage med flødeostecreme.
Kagen er betrukket med fondant.
 

mandag den 18. november 2013

Resultatet af en kreadag.

Søndag var jeg til en hyggelig krea-dag hos Linette med Det hyggeligt.
 
Jeg mødte Linette første gang til mit blogtræf i slutningen af oktober. Inden træffet havde vi skrevet lidt sammen vedrørende goodiebags.
 Og da Linette kom, følte jeg at vi  allerede kendte hinanden.
 
Fra en uges tid siden tog Linette initiativ til at vi skulle holde en kreadag med symaskinerne.
 Så søndag morgen blev bilen pakket med maskiner og stof og GPSen blev indstillet til Linettes adresse.
 
Snakken gik og maskinerne spandt.. Hold nu op, hvor var det hyggeligt..
 Jeg føler at jeg har kendt Linette i mange år.
 
Heldigvis er vi ret enige om at vi skal gentage succesen.
 
Idag nåede jeg at lave....
 
 
En Fleecebluse til Kaja.
Blusen har lidt vidde forneden og pyntesømmen forneden giver den en bølget effekt.
Normalt ville jeg ikke være tilfreds med den bølget look,
men til denne model synes jeg det passer godt.
 
 
Et joggingsæt i beige isoli.
Bukserne er syet med indvendige lommer i en rest panda-stof.
Blusen har fået en cirkel med pandastof og et "bånd" i syningen ved ærmet.
Jeg kan ikke kalde det et piping-bånd, for der er ingen snor indeni. Men faktisk synes jeg at det har en fin effekt alligevel. :o)  
 
Det er måske ikke så meget på en hel dag, men jeg nåede at sy det flere gange..
 For selvom mit Cpr.nr ender på et lige tal, så mestre jeg åbenbart ikke disciplinen Multi-tasking.. 
I hvert tilfælde ikke når det gælder snak og syning.
 
Første opsprætning.. Jeg fik syet ribkanten på bukserne forkert
2.  opsprætning : Båndet ved det ene ærme blev syet på vrangen. 
3. opsprætning: Halsribben blev syet på, på retsiden.. 
 
:o)
 



søndag den 17. november 2013

Mit ynglingsværktøj og mit næste projekt

 
Min symaskine er mit ynglings værktøj. 
Jeg har haft denne maskine et års tid og har bestemt ikke fortrudt mit køb.
 
Da jeg skulle ud og kigge på symaskine var jeg ellers fast besluttet på, at jeg skulle have en Singer. 
Min gamle Singer Harmonie 300 købte jeg da jeg blev 18 år.. og den syede upåklagelig i 17 år, (de sidste par år drillede den lidt)
 
Men ud fra de krav og behov jeg havde, så var denne maskine det bedste bud.
Da jeg købte maskinen, fik jeg af vide, at jeg skulle huske at give den olie...
Olie sagde jeg... Det har min gamle maskine aldrig fået..
 
(Den gamle maskine har fået olie, og nu virker den igen.. Dejligt at have en maskine i reserve som Pi kan bruge når hun begynder at ville sy.)
 
 

 
I morges da jeg tog billederne, var dette mine næste projekter..
Men idag har jeg været hjemme hos Linette med Det hyggeligt og nu er 1/2 af tingene klaret. :o)
 
Jeg viser billeder imorgen :o)
 
 


fredag den 15. november 2013

Jeg kunne godt tænke mig at lære....

at strikke... :o)
 
Det må være en vinter-udfordring til mig selv..
 

 
Dengang jeg gik til håndarbejde i skolen, skulle vi strikke en bold eller et par grydelapper.
Jeg startede med at ville strikke en bold, men jeg nåede ikke særlig langt, før jeg konstaterede at det nok ikke kunne blive en bold, for fyldet ville smutte ud imellem maskerne..
 
Så blev det til et par grydelapper, som min mor fik i julegave..
 
Min mor roste grydelapperne, og hun brugte dem sammen med et par andre grydelapper. Hun sagde at de andre var for tynde.. hmmm.... Det var nok en mor-ting.. for ikke at fortælle mig at maskehullerne var så store så hendes fingre gik igennem  :o)
 
 
Jeg sukker hver gang jeg ser en lækker strikbluse til ungerne.. Så nu vil jeg snart lære det. 

torsdag den 14. november 2013

Igangværende projekt og det mest kikset projekt

Dagen i går blev optaget af arbejde, engelskundervisning, sygt barn og kagepyntning.. Så jeg nåede slet ikke at få lavet mit indlæg om igangværende projekt..
 
På det tidspunkt var mit igangværende projekt, en kage til arbejdet med vores nye logo.
 
  
I dag er den spist, så den er ikke igangværende mere.. ;o)
  
Men derudover er et af mine igangværende projekter, at jeg skal have taget beslutning om hvilke ting jeg skal fylde i kurven og tage med til en krea-hyggedag hos Linette med Det hyggeligt.. IHHH jeg glæder mig..
 
 
Det mest kiksede jeg har lavet.. hmm… Der er vidst flere ting, men den jeg har øverst i hukommelsen er nok denne kjole,.. den blev smidt i et hjørne.. for den var ikke mere værd.
 
 
Den blev syet til mine svigerforældres guldbryllup i maj..
1. problem var at det blondestof der skulle yderst, det krumpede ca. 50% selvom jeg havde fulgt vaskeanvisningen.. (godt jeg vaskede det inden jeg klippede og syede)
Så jeg måtte finde noget stof i gemmerne..
2. problem var at der var fejl i mønstret
3. problem og årsagen til at den havnede i hjørnet.. Den blev alt for stor og lignede en sort sæk kartofler. Jeg har overvejet om jeg skal forsøge at rette den til. men indtil videre er det ikke sket.. VI er uvenner, mig og kjolen..

tirsdag den 12. november 2013

Mit yndlingsmateriale ...Åhhh jeg kan ikke vælge

 
Jeg kan da ikke vælge.. jeg har mange yndlingsmaterialer.. ;o)
 
Dette er reolen med en del af mit krea.. Se lige bort fra rodet..
Udover dette er der lige et par hylder mere med stof og en række klodskasser med andre ting..og så lige en del bageudstyr i køkkenet..
 
Lige pt. er det stof som jeg bruger mest. Både Bomuld og jersey..
Men jeg elsker at nørkle med næsten alt..
Papir, karton, fimo, perler, æsker, maling, tegning, fondant osv..
Jeg har også garn liggende, men det bliver ikke brugt så tit.. Det bliver omtalt en af de næste dage.. ;o)
 
 

mandag den 11. november 2013

Det jeg er mest stolt af..

 
Jeg hopper med på legen..
Mig og min hobby
 
Idag er opgaven: Skriv om det som du er mest stolt af at have kreeret
 
 
Jeg tror at det må være min dukkehusmad i str. 1:12
Det er lavet i Fimo og formet i hånden.
 
Jeg leger stadig med tanken om at skulle lave en butik i str 1:12.. Måske en cafe eller en slikbutik..
men kommer tid ... To-do listen er lang.. :o)
 
Læs om legen her..
 
 
hos Anja med bloggen Zoomsnoren

Udfordringen vil være at skrive et indlæg om sin hobby hver dag denne uge,
og opgaverne lyder:
 
Mandag: Den ting, som jeg er mest stolt af at have kreeret
Tirsdag: Mit yndlingsmateriale - fx garn, perler, papir, fondant osv. (fibre, kvalitet m.m.)
Onsdag: Det er jeg i gang med lige nu
Torsdag: Det grimmeste/mest kiksede jeg har lavet
Fredag: Jeg kunne godt tænke mig at lære at...
Lørdag: Mit yndlingsværktøj, når jeg er kreativ, er...
Søndag: Mit næste projekt skal være....


Et par cupcakes for meget ;o)

 
175 mini cupcake, var mere end 15 mennesker kunne spise  :o)
 
Normalt får min familie lagkage når de kommer til fødselsdag hos os, men denne gang havde jeg valgt at lave mini cupcake.
 
Jeg havde egentlig bagt 200 stk, men den ene slags var ikke vellykket.
(Begrænsnings kunst er jeg vidst ikke helt så god til)
 
De fik serveret 7 forskellige slags.
 
Chokolade cupcake med mørke chokoladestykker og marengs "brændt" på toppen.
Chokolade cupcake med hvide chokoladestykker og en Chokoladefrosting på toppen
Æble muffins med grøn marengs på toppen
Appelsin muffins med appelsinkrokant stykker og en chokolade frosting på toppen
Gulerods cupcake med nødder og med flødeostcreme på toppen
Gulerods cupcake uden nødder men med flødeostcreme på toppen (uden nødder fordi manden ikke kan tåle nødder.
Citronmuffins med citron smørcreme.
 
Mine favoritter var helt sikkert Chokolade cupcake med marengs og gulerods cupcake med nødder og flødeost.
 
udover kage, fik familien også serveret fødselsdagsboller.
Og de fik lov at hæve godt og længe, så de var blevet lige så luftige som teboller.. mums.
 
 
 
Inden gæsterne kom skulle Kaja omdannes til en danseprinsesse.. Hun fik kjole på og så ville hun selv vælge smykker.. Vælge ..!! tja.. hun tog alle sine armbånd og halskæder på.. og der kom 3 hårspænder i håret + 2 elastikker.. griner..
og så fik hun sine laksko på, som hun endelig kan passe.. Hun gik ikke særlig godt i dem, men de skulle altså være på.. :o)
 
Jeg fik en masse skønne gaver, bl.a flere promarkers, håndcremer, kontanter  og gavekort til tøj.. Skønt..
Vi havde en hyggelig dag og vi har vidst stadig en cupcake eller 2 i køleskabet. :o)
 
Tak for jeres lykønskninger i fredags.


lørdag den 9. november 2013

Skønne gaver


I går havde jeg fødselsdag og blev både fejret på jobbet og af min lille familie herhjemme.
 
Se en masse lækre gaver.
Promarkersæt af mine kollegaer,
Et lækkert sæt af min skønne kæreste samt et tilskud til ny mobil
Ring og øreringe fra mine skønne børn.

 
Kaja havde tegnet 2 tegninger til mig.. Den øverste forestiller en edderkop og nogle ænder..
og den nederste er cirkler..
Pi havde lavet en fin billedramme med plads til 3 billeder. Hun har malet og pyntet den i klubben.  

 
Derudover var jeg så heldig at posten havde været forbi med denne bog..
Jeg har vundet bogen i en give away hos Anne-Sofie med bloggen Fingernem.
 


Jeg glæder mig til at få prøvet lidt af teknikkerne, men det bliver tidligst på søndag, for lørdag kommer familien til fødselsdag, så der skal bages boller og pyntes cupcakes.. Hertil aften har jeg bagt 200 mini cupcakes. :o)

mandag den 4. november 2013

Endnu et par bukser


Igår fik jeg syes disse bukser færdig til Kaja. De er syet i aquablå babyfløjl fra Stof og stil og med samme farve rib.
 
Lommerne er stjernestof fra Panduro med et råhvidt kantbånd. Lommerne har fået en fold midtpå, så de har lidt pose-effekt.
 
Bukserne er godkendt selvom Kaja synes at det er svært at gå, når hun skal have hænderne i lommerne.. hmm.. det er ikke lige meningen når lommerne hænger nede ved knæerne.. Så de næste bukser jeg laver, skal jeg vidst lave med rigtige lommer. :o)
 
Jeg har flere bukser, men kamera og lys driller, så det må vente til  når manden kan tage billeder af dem i dagslys.
 


søndag den 3. november 2013

Saks, Lim og mønstret papir

Jeg har leget med karton, papir og lim.
 
 
Jeg har lavet disse 2 billeder til børnenes værelser.

 
 De 3 robotter er klippet i forskellige kartoner og papir.
 De skal selvfølgelig ind og hænge på Caspers værelse.
 


Fisken er lavet, efter stor inspiration fra Susannes ugle, som jeg fik til blogtræffet sidste weekend.
 
Du kan se mit indlæg om bl.a. uglen, lige her..

Hele stuen dufter af  friskbagte banan-choko muffins.. IHHH hvor var det dog "ærgeligt" at vi havde nogle bananer der var ved at være overmodne.. ;o)
 


fredag den 1. november 2013

Kræmmerhuse og stjerne

 
Til pakkelegen ved blogtræffet havde jeg lavet disse kræmmerhuse. Yderst har de sort stof med mønster i sølv. Inderst har de hvidt stof med sølv mønster.
Som pynt har jeg sat lidt perler og et par hjerter.
 
 
 
Stjernen her, er min produktion på blogtræffet. En stjerne på 6 timer  ;o) Så lang tid tog den dog ikke at lave.
 
Stjernen har jeg set hos LLL og Co.
Lisbet har lavet dem i mange fine farver, men julen hos mig i år skal vidst være guld og hvid.
 
Kartonen med ure har jeg købt hos Luna Hobby og det hvide karton er fra den fine blok vi fik fra Panduro hobby.  

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...