fredag den 29. august 2014

En storblomstret sag

 
Denne bluse er allerede brugt flere gange, men jeg har glemt at få taget billeder af den.
 
Blusen er syet efter et mønster fra et gammelt Burda-blad.
 
Det var egentlig meningen at det skulle være en kjole, men jeg synes ikke at den faldt rigtigt og derfor blev den hurtigt klippet af i længden.
 
Stoffet er en gammel sag som har ligget i bunken i mange år.
 
 
Det er ikke så nemt at få lov at tage billeder alene. De 2 små stars, kommer straks springende og hopper med på billedet.
 
 
Så når de alligevel var med, så kunne vi lige så godt lege lidt.

torsdag den 28. august 2014

Tillykke Pi 11 år

I går fyldte min skønne bonusdatter 11 år.
 
 
Fødselsdage for familier bliver holdt i de kommende weekender men selvfølgelig skulle hun også fejres på dagen.
 
Heldigvis er vi en af de "unormale" skilsmissefamilier.
For vi er rigtig gode venner, så Pi er blevet fejret med både mor og far til bords.
 
Vi aftalte nemlig at Pi, Pi´s mor og bonusfar kom herhjem til os, og så spiste vi mad sammen.
Vi fiksede kød og kartofler og de sørgede for salat og dessert.
 
Det er sku skønt at vi er rigtig gode venner, Skønt for både os selv, men især også for Pi.
 
Vi gjorde det samme sidste år, og det er tydeligt at Pi nyder at kunne blive fejret uden at skulle mangle den en del.
 
 
 
 
Borddækningen blev lidt hurtigt fra haven.
 
Hjerteblade fra Tobakspibe-planten og lys i mine birketræsstager, som jeg fik lavet af grene fra birketræet som vi fældede i vinters.
på bladene strøede jeg en smule glassten, for at give lidt spil.
 
Pi fik en hoptimist af Casper og Kaja (den har hun ønsket sig i flere år) og et gavekort på en sovesofa fra os.
Gaver fra hendes mor og bonusfar blev pakket op i morges hjemme hos dem.

Skøn dag og heldigvis havde hun sørget for det gode vejr.
 
 
 
 

onsdag den 27. august 2014

Ferie i Sønderjylland #2

2. del af ferien
Torsdag var vi en tur på Rømø strand og samle muslinger.
Og forsøge at sætte drage op.
 
Og så var vi en tur på et besøgslandbrug med mange køer.
Vi fik set hvordan de malkede, vi fik klappet både store og små, Og Casper gjorde store øjne da han så at kalven "snuppede" mors finger.
Til sidst fik vi smagt den friske mælk.
 
Det var en stor oplevelse for os alle. Stedet kan virkelig anbefales, hvis man er på de kanter.
Det ligger i Bredebro og hedder Søndergaarden.
 
  
Alle 3 unger var de så heldige at få en lille taske med forskellige ting i. Der var en lineal, en badget og en beholder hvor de kan piske deres eget smør.
 
Den taske og indhold har virkelig haft en stor betydning for dem.
Kaja og Casper legede mælke lege hele aftenen.. Klemmer var mælkekartoner mv.
 
 
 
 
Fredag var det silende regn næsten hele dagen, så den brugte vi nær sommerhuset .
 
Vi havde udsigt til vadehavet, så selvfølgelig var vi et par ture ud til vandet.
Den ene gang forsøgte vi at tage den direkte vej.. Det blev gennem rigtig meget siv.. og da vi kom derud.. Så sad vi fast i smattet..
 
 
Vi studerede skyer og prøvede at se hvad de lignede.
 
Og til sidst får I lige et billede af mit ferieprojekt.. mit første strikkeforsøg siden folkeskolen.. Jeg skal nok vise det endelige resultat frem, når jeg bliver færdig..
 
 
 
 

tirsdag den 26. august 2014

Ferie i Sønderjylland.. #1

Så var det endelig vores tur til at holde ferie.. Lige samtidig med at regnvejret kom..
(undskyld billedspam)
 
I uge 34 havde vi lejet et sommerhus i Sønderjylland, sammen med Sørens forældre, søster og bror.
Sommerhuset.. tja.. det er der ikke meget at skrive om.. Det var slidt og jeg har en hel A4 side med punkter til udlejningsselskabet, for ting som ikke var i orden.
 
Vejret.. Var vi ikke så heldige med.. Men så måtte vi jo bare klæde os på i forhold til vejret.
Disse billeder er taget da jeg var ude og gå en tur med de små..
Der var krummer i dem.. :o)
 
 


Tirsdag var vi en tur på Als, i Danfoss Universe.
Spændende sted med forskellige aktiviteter til alle aldre.
 
Der var stier med sten der "talte", Graveredskaber og maskiner..
Pi lavede sin egen raket, som fløj 20 meter. Kreativiteten var i højsædet da hun lavede den sammen med sin far.


I Pixeline land blev der leget på lejepladsen. Pi er altså skøn til at hjælpe sine små søskende.
Dejligt at " de kan hjælpe hende" med at lege .. der er alt for mange 10-11 årige der helt er stoppet med at lege.
 

 
Kajas store øjeblik, var da hun mødte Pixeline.. Resten af ferien ville hun gerne vide om Pixeline var derude hvor vi skulle hen.. :)
 
 
Onsdag var vi en tur på Mandø med traktorbussen. Det var tæt på at vi ikke kunne komme afsted da vandet stod højt. Men han kørte og ungerne synes det var vildt at se hvordan vi kørte igennem vandet.
 
 
Fortsættelse følger.....
 
 

 
 

 


mandag den 11. august 2014

Ærtestøtte ala bålplads #Genbrug1

Jeg har meldt mig til Carla og Krudtuglens genbrugstema, men jeg er bare ikke rigtig kommet i gang, da energien har været brugt..
 
Men nu har jeg ferie og håber at jeg lige kan nå at være med, de sidste dage  :o)

 
Fra nogle år siden købte vi en lille bålplads med rist og stativ.
 
Vi fik kun brugt det et par enkelte gange og derefter har det bare stået og fyldt op. Men i år har det fået nyt liv.
 
Stativet blev sat op i højbedet og så har jeg bundet en hvid murersnor rundt om stativet
(Det var snoren som jeg lige havde ved hånden :o) )
 
 
 
Ærterne.. ja de var godt tilfreds med "klatrestativet" og det passer perfekt i størrelsen til højbedet.. :o)
 

søndag den 10. august 2014

En kage med fart


 
Magnus er vild med sport med fart..
 
Han elsker at sejle speedbåd, stå på vandski, snowboard og køre mountainbike.
Og så snakker han lige pt. om biler konstant. Han er lige startet på kørekortet.
Dette var hans mors hint til kagen.
 
Jeg har taget det meste med, dog uden mountainbikes. :o)
 
Kagen bestod af chokolade mudcake, hindbærmousse og chokolademousse med appelsinkrokant.
 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...