fredag den 30. maj 2014

Computerkage

 
 
Simon blev konfirmeret i går og hans mor havde spurgt om jeg kunne lave en kage med en bærbar computer til ham.
 
Simon bruger tid ved computeren og spiller især Fifa 14.
 
 
Varme og fugt er fondantens værste fjende og selvom jeg havde tørret "skærmen" et par dage , blev den ret hurtig blød og ustabil. Derfor kunne strømforsyningen ikke holde skærmen opretstående.
Jeg endte med at sætte 5 træ grillspyd (malet med pastafarve) bag ved skærmen da jeg ellers frygtede deres transport når de hentede kagen.
 
Simons mor havde fortalt at festens farver ville være sort og hvid. Så jeg holdt kagen i samme farver.
 
Kagen bestod af lyse lagkagebunde, hindbærmousse og chokolademousse med daimstykker.
 
Ps.. hvis du selv overvejer at pynte kager med fondant for første gang.. så lad være at vælge en varm dag, det er enhver kagepynters mareridt (hvis man ikke har køligt rum og affugter,
og det har jeg ikke)
 
 


torsdag den 29. maj 2014

En fræk kage

 
 
Advarsel.. resten af billederne i dette indlæg, er ikke for børn og sarte sjæle..
.
.
.
.
.
.
I dag fylder min søster 40 år..
Hun blev fejret med fest i går aftes 
og hun fik en kage som gave.
 
Kagen bestod af hvid chokolade mudcake og hindbærmousse med friske hindbær.
Romkuglerne er hjemmelavet, af kagerester fra tidligere kager..
 
Kagen blev pakket ind og givet som gave til min søster..
og ud fra ansigtskuløren, så havde hun vidst glemt sit ønske.
 
 
 
 
Da min svoger fyldte 40 år (det var i 2011) , fik han en kage med store babser og min søster ønskede straks en stor tissemandskage når hun blev 40..
 
Det er sjældent at min søster er mundlam, men hun var alligevel en anelse tøvende da der skulle tages hul på kagen.
 
(det skal siges at min søster ikke er sippet og nok kan betegnes som en af de mere rapkæftet og ikke så "pæn" eller from)
 
 men kagen endte sådan.
 
 
 
 
 
 
Undskyld den  kage"spam" jeg har haft i de sidste mange indlæg, men min tid lige i øjeblikket bliver brugt på arbejde, kager og i haven. :o)
 
Jeg skal nok vende tilbage med symaskinen.. og så er det nok også snart tid til en lille give away.. jeg skal bare lige finde ud af, hvad det skal være  :o)
 
 
 
 


tirsdag den 20. maj 2014

Liverpool kage til en konfirmand



Emil skulle konfirmeres i lørdags og han er stor fan af Liverpool, så det skulle være temaet på kagen.
 
Jeg havde fået af vide, at det vigtigste, var teksten : You´ll never walk alone.
 
Alt pynten er skåret eller trillet i fondant. Jeg vil gerne afsløre at det var et nørkle-arbejde at lave den grønne del af deres skjold..
 
Kagen bestod af bunde med hvid chokolade mudcake og jordbærmousse.
 

mandag den 19. maj 2014

En fodboldkage til min nevø...




 
I sidste weekend fejrede vi, min nevø Malthe som fyldte 8 år.
 
Hans ønskede sig kun penge, for han ville gerne ind i FCK shoppen og købe en masse.
 
Kagen skulle selvfølgelig også have FCk tema.
Kagen bestod af lyse lagkagebunde og jordbærmousse med friske jordbærstykker.
 
Da jeg trak fondanten på, var jeg uheldig så den revnede i de 2 af hjørnerne..
Derfor kom der en fodbold i den ene ende og græs rund om hele kagen.
 
Jeg synes desværre at det sker lidt tit, efter at jeg er gået over til at bruge Kagebutikkens fondant..
Jeg må vidst snart i gang med at teste lidt andre fondanter.
 
Kan du anbefale nogle?


søndag den 18. maj 2014

Krukkerne har fået nyt liv

 
 Vi har haft en del havekrukker stående, som pga forskellige farver og mønstre, ikke rigtig passede sammen. I hvert tilfælde ikke i mit hoved.
 
Men det gør de nu.. :o)
 
 
Vi havde 3 grønne (et sæt), en blå, en grå og en stor lerfarvet med meget patina. (+ et par stykker, som havde fået revner, så de røg ud)
 
Den store har stået som skod-krukke i mange år men da rygere er en uddøende race, så var den meget overdimensioneret.
 
 
Efter en grundig afvaskning, fik alle krukkerne et let lag med Super Primer, som skulle hjælpe med at binde den rigtige maling.
 
Derefter har de fået et par lag sort Spraymaling
 
Jeg har faktisk rigtig glad for resultatet og forandringen har kostet den famøse sum af 50 kr. :o)
(der var lidt tilbud på malingen, normal pris havde vidst været 80 kr. )
 
Indlægget er ikke sponsoreret  :o) men måske du kan bruge ideen.
 
Jeg er allerede gået i gang med en stor potte mere, for vi har købt et kiwi-træ, som skal i en stor potte på terrassen.
 

torsdag den 8. maj 2014

Kage til pædagogerne

 
Min venindes datter havde sidste dag i vuggestuen sidste onsdag, og min veninde synes at de voksne skulle have kage. (børnene fik frugt)
 
Hun ønskede teksten "tak for en dejlig tid" og derudover havde jeg frie hænder.
 
Det blev til denne kage.
 
Kagen bestod af chokolade mudcake, hindbærmousse og chokolademousse med appelsinkrokant.

onsdag den 7. maj 2014

Natkjolen er med prikker

 
Da jeg var i stof og stil med ungerne, faldt Kaja over dette stof og ønskede omgående en natkjole i det stof. Hun har en natkjole i rød med sorte prikker (Cirkeline-kjole), så hun synes at det var en selvfølge at hun gerne ville have en med hvide prikker.
 
 
Natkjolen har fået en gul rib foroven.
Kjolen er syet efter Minikreas tunika-mønster.
Det fungere rigtig godt til natkjoler til Kaja.
 
 

tirsdag den 6. maj 2014

Et lilla sæt med stjerner og blonder

 
Kaja har vidst fået noget gødning..
Hun er i hvert tilfælde vokset vildt. Så hun har behov for en masse nyt tøj.
 
I dag er dette sæt røget igennem maskinerne.
Det er syet i lilla isoli fra Stof og stil, ærmerne er pyntet med stjernestof fra Panduro og blondebånd fra Netto. .
 
Langs buksebenene har jeg syet en matchende blondekant.
 
Blonden var et tilfælde, fordi rullen lå i Netto og skreg til mig..

 
Bukserne er syet efter minikreas posebukse-mønster, og blusen er syet efter Minikreas ragnal-bluse mønster, dog er den lavet lidt bredere da Isolien er den tykke og derfor fylder mere end jerseyen.
 

søndag den 4. maj 2014

Et fe-sæt til min lille sportsfe.

 
I går aftes fik jeg endelig gang i maskinerne igen og det kom der bl.a. dette sæt ud af.
 
Sættet er af en tynd isoli fra Stof og stil, i en skøn koralfarve.
Da jeg viste Pi stoffet og bad hende give forslag til ribkant, så mente hun at den grønne passede bedst.
Fe-strygemærket har jeg fået af Linette og jeg synes at det passede så fint til denne bluse og til den grønne rib.  
 
Da jeg ikke havde nok rib i grøn, blev der kun grøn rib i hals og ben. Resten fik lyserød rib, og selvom det var en nødløsning, så synes jeg at det fungere rigtig godt.
 

Langs benene har jeg lavet en pyntesyning i grøn, som matcher ribben.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...