onsdag den 31. juli 2013

Stof - bytte - leg

Julie med bloggen Krea Krumspring har startet en blogleg, som jeg straks hoppede med på..

Den gik i sin enkelthed ud på, at Julie skulle sende 3 stykker stof (mindst 30*40 cm) til mig og jeg skal sende 3 stykker retur til hende?

Jeg har igår modtaget den skønneste pakke. En blanding af fisk, frø, træer, ugler og sommerfugle.

Julie har valgt at medsende et par ekstra stykker i lidt "ukurante" størrelser.. og de er altså skønne.. :o) Jeg har allerede flere planer i hovedet, så nu skal jeg bare vælge hvilke ideer der skal føres ud i livet.

 
Idag har jeg pakket stoffet til Julie, så det kan sendes.. I kan få lov at se igennem sprækken.. Der skal jo ikke afsløres for meget..  
 
 
Jeg synes det er en sjov leg, da det giver lidt nyt stof til lommer, tasker eller andre projekter. Jeg har derfor lyst til at føre legen videre..
 
 Hvis du har lyst så smid en kommentar med din email.  De første 2 er med i legen.
Jeg sender dig mindst 3 stykker stof i størrelsen (mindst 30 x 40 cm) og du sender 3 stykker retur til mig :o)

tirsdag den 30. juli 2013

En blå smølf...





Nu kan jeg se det sjove i det, men det var bestemt ikke så sjovt da jeg stod midt i det. :o)
Torsdag i sidste uge, var jeg alene hjemme med Kaja og Casper. Jeg har lige øjnene væk fra dem et øjeblik (der hvor man ikke kan sende andre) og da jeg kommer ind igen, mødes jeg af dette syn.

Casper har fået fat i en pastafarve (til kager) som var sat op i en højde som han ikke burde kunne nå. Men... med hjælp fra en gulvspand som skammel.......!!!!!

Først tænker jeg.. Gulvet,,, væggen... stolen.... bordet..... men vælger at tage knægten først, da han ellers bare fortsatte..

Casper blev sat over på puslebordet og bordet blev trukket ud, så han ikke kunne nå vægge eller andre møbler...

Mens jeg står og vasker ham, siger Kaja pludselig.. Mig hjælper dig mor..
og da jeg vender mig om, ligger hendes dyne ovenpå det blå. for hun ville jo hjælpe med at tørre op.. %&(/&¤%¤#%/¤!!!!

"Skat, du hjælper allermest mor, hvis du sætter dig stille i sofaen.. ;o) "

Status efter rengøring: Dynebetrækket er dødt, det samme er Caspers tøj.. Dynen er nok lidt blå, men overlever.. væggen, gulvet, stolen og bordet kunne vaskes rent,.. men Casper...


Han blev afleveret som en blå smølf i dagplejen fredag.. for blå pastafarve skal slides af.. Og det i bleerne var blåt et døgns tid..

Huskenote til mig selv... Farverne skal MEGET HØJT OP... !!!

mandag den 29. juli 2013

Kage med små blomster

 
Finn og Gitte skulle giftes i denne weekend og de havde spurgt om jeg ville lave kagen.
De ville gerne have en som mindede om en af mine tidligere kager, da deres invitationer var med blå blomster og brune stilke.
 
Kagerne lavede jeg i svag lyseblå, med hvide perlemorssprayet blomster med lyseblå midte. Stilke og bogstaver blev brune så det passede sammen.
 
Kagerne skulle transporteres fra Sjælland til Jylland og i varmt vejr, så kagerne blev lavet i en størrelse så de kunne være i mine kølekasser.
 
De blev lavet som to hjerter i samme størrelse og de bestod af mørk mudcake,
hindbærmousse og tobleronecreme.
 
 

tirsdag den 23. juli 2013

Shorts til børnehave start

Jeg måtte selvfølgelig sy et par shorts til Kajas første dag i børnehaven.
 
De er syet i lyserød tynd isoli og kakhigrøn rib.
I siderne har jeg syet en blomsterranke i kakhigrøn sytråd. De passede rigtig godt til blusen som jeg fandt i HM forleden dag.
 
jeg regner med at jeg snart skal sy et par stykker mere, for de er godt nok blevet skønne i isoli. ;o)
 
 
 

mandag den 22. juli 2013

Børnehave med dresscode

Det var en meget spændt Kaja der vågnede i morges,
for hun skulle have første dag i børnehaven i dag.
 
 

Kaja har været så heldig at få plads i Idrætsbørnehaven her i Køge.
47 børn og 7 pædagoger, alle med idrætsmæssig baggrund og tanker på bevægelse.
 
De  har direkte adgang til den ene af Køgehallerne.
Så en fuld håndboldbane står til rådighed hver dag.
 
Som overskriften antyder, så betyder det også at de har regler for påklædning. De skal have tøj på, som de kan bevæge sig i. Det er kun om fredagen at de må have kjoler og cowboybukser på.
 
 
I løbet af sommerferien har vi fået købt de forskellige ting, som man skal have, når man går i børnehave.
I Zoo-have valgte Kaja sin mad/frugtkasse og sin drikkedunk.
Rygsækken har hun også selv valgt. Hun blev helt vild da hun så den i et Lidl katalog fra et par uger siden, og meddelte omgående.. At den ville hun have når hun skulle i børnehave.. Den er med 3D billede, så den er faktisk ret forvirrende at kigge på, men Kaja elsker den.
 
Gymnastikskoene.. Ja det er jo en naturlighed når hun skal løbe og lege hele dagen.
 
 

 
Solen skinner i øjnene, men mor ville have et billede.. ;o)
 
Den første dag er gået godt. Da vi kom indenfor, løb Kaja i forvejen og sagde hej til de voksne med det samme.
Vi var i børnehaven indtil de havde spist frokost og jeg kunne lige så godt være taget hjem, for hun havde ikke brug for mig.. ;o)
 
I morgen starter jeg på job efter ferien, og så er det farmand der har de næste par dage med indkøring.
 

fredag den 19. juli 2013

"Motorvejsåbning"

 
Igår holdt vi motorvejsåbning i haven.
 
Vi har hele tiden haft en havesti fra havelågen og hen til trappe opgangen. Det er en sti på ca. 15 meter.
Nu har vi valgt at lave en sti på bagsiden af huset, ned til vores køkkenhave. Den er forbundet med den eksisterende havesti og er yderligere 20-23 meter.
 
Stien går samtidig om en til den anden af vores terrasser.
Vi har tidligere været imod at skulle have "motorveje" igennem haven, men det er bare mere praktisk når der skal køres med trillebør og andre haveredskaber.
 
Samtidig giver det ungerne en meget lang sti at køre på.
Det kunne vi lave lidt sjov ud af. Så da fliserne var lagt, fik vi sat et rød bånd op og ungerne stod klar med deres køretøjer. Pi klippede snoren og Casper og Pi kørte over. Kaja brød i et skrig og kørte den modsatte vej, for det var altså ikke lige sådan, at den lille Diva havde tænkt sig. Hun er i mega-trods alderen lige nu, og bliver hidsig over alt..
 
Så vi prøvede at montere snoren igen, så hun kunne forklare hvad hun ville have haft.. men det vidste hun vidst ikke helt selv.. Snoren oppe, snoren nede, snoren i midten.. Men til sidst lykkes det og den sidste rosin, kom også ud på kørebanen.
 
 


Idag står planen på, at vi skal fjerne resten af fliserne fra vores terrasse (fliserne til denne sti, er fliser fra terrassen) og så skal vi fjerne grus. For i morgen kommer min svigerfar og svoger, for at hjælpe med at lave træ-terrasse.

mandag den 15. juli 2013

Cirkus dag.. Vi så Chokolade-kage ... Undskyld Billedspam


 
I fredags havde vi planlagt en tur i Cirkus Summarum. Casper blev passet hos Bedsteforældrene og så havde vi tøserne med derud. Kaja glædede sig rigtig meget til at se CHOKOLADEKAGE.... Det er Rosa fra Roladegade.. ;o)
 
På Cirkuspladsen havde de mulighed for at prøve forskellige ting.
 
De var på hoppepuden... og i karusellen.. Pi hoppede dog ud af bilen, inden karruselen kørte. For som det kan ses på billedet.. så havde hun knæene helt oppe om ørerne.. :o)
Så Kaja prøvede sin første karruseltur alene.. og det var sjovt.. :o)
 
Slush ice.
Det var altså en meget stor ting for Kaja. Nok den allerstørste. Og hun kunne selv vælge farver. 

 
Vi prøvede at tage et billede af dem sammen, men som det ses, så har Kaja altså meget travlt med sin drik. Bemærk dog hendes ben-stilling.. Hun kopiere alt hvad søster gør.
 
 
 
De var også ude og prøve Kørestolsræs og sæbekassebil..
 
 
og så kom vi til den store ting.. Nemlig Cirkus forestillingen.
 

 
Det var en rigtig god forestilling. Kaja har dog for meget krudt i rumpen til at sidde stille så længe.. så jeg måtte gå ud med hende kort efter pausen. Hun var mættet af indtryk og kunne ikke modtage mere..
 
Men det var meget stort at se Bamse og Rosa.
Vi voksne var vilde med Hr. Skæg.. Der er altså bare noget over ham som er fantastisk..

søndag den 14. juli 2013

Pynteæsker

 
Jeg har lavet disse æsker til Caspers og Kajas værelser. Jeg har egentlig ikke besluttet hvad der skal i dem, men de var hyggelige at lave :o)
 
Æskerne minder mig om jul.. ;o) Jeg købte nemlig æskerne da vi var ude og fælde juletræ.
De havde en bod med salg af lys og glasdimser.
 
Men mit øje faldt på en kasse der stod ude foran, hvor der var papæsker til 1 kr.
Det var æsker som de har fået til overs fra lysene, men jeg synes bare det var et fantastisk tilbud på genbrug.
 
Nu er de 2 høje blevet omdannet til disse pynteæsker og jeg tror at de små skal gemmes til efteråret når vi skal i gang med at lave julegaver. (jeg købte 10 små )
 

 
Kaja var lige stået op, og hun ville være med. Så hun begyndte at lime papirstumper på A4 papir.
Hun var meget koncentreret. Da jeg spurgte om hun lige ville smile til kameraet.. var svaret bare: NEJ.. hun kiggede ikke engang op.. Hun limede.. :o)
 


fredag den 12. juli 2013

Hygge i haven og genbrug af træ og sand

 
Igår hyggede vi i haven, og nød at vi havde 1. feriedag hvor alle er raske  :o)
 
Her er et par små hyggeglimt.
 
Den lille røde Winther-cykel er en gammel sag. Både Pi på snart 10 år og Jeannie på 21 år, har kørt på den. I går fik Kaja endelig luret ideen med at træde på pedalerne.. MEN.. ikke når mor vil tage billeder   hmmm!!
 
Og se lige et havdyr der er kommet i vandet..
 

 
Casper havde lige set Pi rive i bedet.. Så nu skulle han også i gang.. :o)
 
Sandkassen er en som vi selv har bygget.. Af genbrugs-træ... og sandet er faktisk gravet op fra egen have.. 80 cm under jorden har vi liggende det fineste sand.. og da vi alligevel havde en hel del jord til overs, så kunne vi grave sand op til sandkassen og fylde hullet med jord..
Win -Win... især fordi sandkassen er 8 meter * 3 meter. Så det var temmelig vemmelig meget sand vi skulle have købt..

Gyngestativet er faktisk også bygget af træ som har været brugt før. Det startede som en mast inde i vores stue til vores temafest.. :o)

torsdag den 11. juli 2013

Bluse og nederdel til Zoo



Igår skulle vi en tur i zoo.

Aftenen før, opdagede jeg (til min skræk) at jeg havde glemt at hænge vasketøjet op.. Det betød at det meste af Kajas tøj var vådt og nok ikke kunne nå at tørre. (hun havde brugt rigtig meget tøj pga. sygdom og vandleg i haven)
 
Jeg fik hurtigt klippet stof til en bluse og nederdel til Kaja, men klokken var for mange til at jeg ville begynde at larme med overlockeren.

Så igår morges, blev der syet i lyn tempo.

ta-da.... en bluse og en nederdel.

Nederdelen er en 3/4 sol, syet i bomuldschambrey fra stof og stil, og med en koralfarvet rib.
jeg har syet pyntestiklinger i koral tråd.


Blusen er syet i Jordbær-bomuldsstof, med koralfarvet ærmer og en limegrøn ribkant.
Den er syet efter Minikreas mønster på tunika.

Da Kaja fik det på, sagde hun.. TAKKKKK MOAR.. hvor er jeg fin.. jeg kan danse for dyrene..
:o)


 
 


onsdag den 10. juli 2013

Genbrug: meget lidt, men..


 
Det er kun lidt af disse bukser som er genbrug.. Det er nemlig blonden  :o)
 
Blonden har jeg fået som gavebånd på en pakke fra flere år siden.
Nu har blonden fået nyt liv på disse bukser.
 
Blonden har 2 funktioner.. pynt.. og at skjule min bommert.. ;o)
 
Jeg havde klippet bukserne i en længde med ribkant, men da jeg syede dem sammen fik jeg syet dem sammen med foér, som var det ballonbukser.. Så er de altså ikke lange nok!!!
 
(Jeg opdagede det heldigvis inden jeg syede buksebenene sammen i skridtet. )
Men de var overlocked og syet, så jeg var for doven til at skulle pille det hele op.
 
Nu har de ligget i skammekrogen et par måneder og Kaja er yderligere vokset et par cm.
Så jeg har måtte forlænge bukserne med ca. 5 cm nederst..
Blonden skjuler nu den syning som der er blevet nede på buksebenene.
 
Stoffet med blomsterne er fra Stof og stil og mønstret er det jeg altid bruger..
Minikreas posebukser.


tirsdag den 9. juli 2013

Genbrug af bukser


Fra et par uger siden, var der loppemarked i Rishøjhallen, afholdt af nogle sportsforeninger.

Jeg var dernede en ½ time før lukketid, så det var resterne der blev solgt til meget små priser.

Jeg købte bla. disse bukser for 3 kr.

De var i str. 4-5 år, så jeg har klippet buksebenene kortere, klippet linningen af og tilført en grå rib..

og vupti.. et par tynde sommerbukser til Kaja..

Jeg beklager billedernes farver. men jeg har ikke fået taget dem i samme lys.



mandag den 8. juli 2013

Leg i haven.. med genbrug

I går havde vi hygge i haven..
 
og faktisk legede ungerne med en masse genbrug.
 
Hulerne havde en institution sat ud til skrald.. Dem snuppede jeg.  Vinduerne er lavet af net og er revet lidt i stykker, men jeg har planer om at sy nye huler og bare bruge afstiverne og mønstret.
Men indtil at jeg når det.. så kan de altså sagtens bruges til leg.
 
De 2 sække stole er også nogle som jeg har fundet ved storskrald. De skal sys om til et par stjernepuder til stuen, men i går blev de hevet ud og brugt til hygge i haven. :o)
 
 
Casper er godt våd på måsen, for han havde lige sat sit i baljen med vand.

 
Men uden mad og drikke, duer legen ikke..
 
Så frugt og drikke blev serveret på terrassen.
 Pi og jeg snuppede en sodavand med fantastiske propper, fundet i Netto sidste år.
og de små fik vand i drikkedunke.

 
Nu vil vi smutte i haven igen, så vi kan nyde vejret og jeg måske kan få malet en smule på terrassen. Jeg er igang med lidt fornyelse af et par gamle borde og så skal vi have træbeskyttet træet til vores terrasse.

søndag den 7. juli 2013

Doner dit bryst..

Der er mange indsamlinger og støtteprojekter, raslebøsser og donationer.
 
Jeg faldt over et lidt anderledes projekt, som jeg har valgt at støtte..
 
Doner dit ene bryst..
1300 kvinder, 1300 bryster, 1300 værker.
 
Det er en privatperson der har valgt at lave denne indsamling og udstilling. Hun blev inspireret af en artikel om at 1300 kvinder hver år dør af brystkræft.
 
Den går i sin enkelthed ud på, at man laver en afstøbning af sit ene bryst, dekorerer det og aflevere det. Så kommer det med i de kommende udstillinger og forhåbentlig bliver udstillingen solgt til sidst.
 
Jeg har valgt at deltage i projektet med tanke på alle de kvinder der har mistet et eller begge bryster og til dem som har mistet en af sine kære til kræften.
 
Dette er mit bidrag, som blev færdig i går.
 
 
Prisen på afstøbningssættet incl. ramme er 125 kr. og hvis man skal have det tilsendt koster det 58 kr. for forsendelsen.
 
Du kan læse mere om projektet på mitbryst.com.
 
De mangler fortsat mange bryster, for at nå målet med 1300 stk.
 
Dette indlæg er ikke skrevet på opfordring men bare fordi jeg synes at det er et anderledes kreativt projekt som jeg gerne vil støtte..

En tur i Hedeland

I går stod planen på en cykeltur i Hedeland ved Hedehusene.
 
Mænderne skulle sætte nyt fyr op hos mine svigerforældre og imens tog vi andre i Hedeland.
En cykeltur på ca. 6 km hver vej og med en trailer bag på cyklen med mit guld i.
puha.. Det er første gang i 10 år at jeg har cyklet.. og en del af turen gik op af bakke.
 
Ude i Hedeland startede vi på en legeplads hvor der især var ting for de små.
 
Ungerne var ikke til de store smil, når jeg kom med kameraet, men de hyggede sig.
 
Efter en times tid, smuttede vi videre over på en anden legeplads hvor der også var forskellige ting for Pi.
 
Alle ungerne tog en tur i "hamsterhjulet" og de kunne lide det,,, bare det ikke blev for vildt.
 
 
 
 
Efter nogle timer, kørte vi hjem til mine svigerforældre igen.
 
Her stod resten af eftermiddagen på hygge og vand i haven.
Ungerne fik lidt vand i et gammelt badekar (Deres far har badet i det, da han var barn. )
 
Jeg forsøgte at bygge avisbåde, men Kaja krøllede dem sammen og "druknede" dem i vandet.
 
Så fandt de på at lave aviserne til avisvand.. sikke det så ud. :o)
 
Kaja og Pi lavede også butik. Vi kunne købe tegninger og hæve penge.
 

 
Desværre sluttede dagen lidt brat, da farmand nu blev ramt af samme omgang som Casper og Kaja har været igennem. Så han ligger nu i sengen og spiser Imodium.. 
 
Hmm.. Jeg håber at Pi og jeg går fri.. please...Vi vil gerne nå at holde ferie som familie..

lørdag den 6. juli 2013

Genbrug til nattøj


I går morges fik jeg syet en natkjole mere til Kaja. Bamsestoffet købte jeg som et sæt sengetøj i en ukurant størrelse i genbrugsbutikken. Jeg tror at jeg gav 10 kr for det. Der er stadig nok stof til en kjole mere :o) eller måske en natskjorte til Casper

En stor del af dagen brugte jeg på sygehuset igen i går.
For da jeg puslede Casper om formiddagen opdagede jeg pludselig noget stort rødt udslæt og indenfor en ½ time voksede det til store området og drengen blev sløj og faldt i dyb søvn.

Så afsted til Lægen og sendt videre til sygehuset. Han friskede heldigvis op da jeg kom på hositalet og pga. ventetiden, nåede udslættet at forsvinde inden lægen fik kigget på ham. Så jeg kørte hjem og forventer at det har været et nældefeber udslæt.

NU vil jeg gerne have ferie uden mere sygdom. :o)

Idag skal vi en tur ud til bedsteforældrene. Manden skal hjælpe sin far, med at sætte nyt fyr op og Bedstemor, ungerne, Faster og jeg, smutter en tur i Hedeland på Cykel.

Jeg forventer en meget øm mås i aften, for jeg har ikke cyklet i ca. 10 år.. og denne gang skal det være med trailer bag på, med mit guld i :o)

fredag den 5. juli 2013

Genbrug af en dims..

Da min dejlige kæreste kom og gav mig denne underlige dims, tænkte jeg... hmmm!!!???????
 
 
Men nu er jeg blevet super glad for den..
 
Og hvad er det så..?
 
Det er en magnet fra en kasseret harddisk ( fra en stationær computer)
 
Det er en super kraftig magnet og den har fået en fast plads i mit sygrej.
 
 
Jeg har altid haft problemer med nåle på gulvet, efter jeg har syet..
Jeg er ikke den allerbedste til at få dem op i æsken, når jeg tager dem ud af stoffet..
 
og jeg er nok også en anelse klodset, så jeg er tit være den "heldige" der får væltet æsken på gulvet, så alle nålene er spredt.
 
Men med magneten er det noget nemmere at samle dem, som er røget ved siden af.. og når magneten er placeret bag på æsken, så sker der ikke noget, hvis jeg får væltet den på gulvet.
 
Så selvom harddisken var dømt ude, så har magneten fået et nyt job.
 
 
 
 
 

torsdag den 4. juli 2013

Genbrug af opbevaringsglas

Nu er vi kommet hjem fra hospitalet igen. Så nu skal vi bare lige have Kaja ovenpå igen og fedet op.
 
Hun er 2 år og 10 mdr, og vejede 13,6 kg i sidste uge. Ovenpå denne omgang sygdom er hun nede på 12,0 kg.
 
Så når maven er i orden igen står den på fløde og smør. ;o)  
 
Nu kan jeg vise det første indlæg med Genbrug.
 
 
 En lille og overkommelig opgave.
Vi havde nogle store glas stående som tidligere har været brugt til Mel, sukker osv.
 
Men efter en del år i garagen, var lågene ikke så kønne længere.
 
Nu har jeg malet lågene i forskellige farver og nu bliver glassene brugt til en del af mit sygrej.
 
 



tirsdag den 2. juli 2013

Feriedag nr. 2. Bag lukkede døre


 
Kaja og jeg er indlogeret på et værelse.. Det er desværre ikke et hotel værelse af eget valg, men derimod en isolationsstue på Roskilde sygehus.  
 
Kaja har haft problemer med det, som vi troede var en gang roskildesyge.. men nu har det varet i  3 døgn og vi er blevet indlagt for at de kan holde øje med hendes væskebalance. Hun  har ikke kunne holde et glas vand i sig og blodprøverne viste at hendes væskebeholdning er lav.
Heldigvis er vi sluppet for drop indtil videre.
 
Vi ligger på en stue med 2 døre som en sluse ud.
Kaja skal blive her og jeg må gerne gå ud, hvis jeg afsprittes og ikke rører noget. Jeg skal bede personalet om alt.
 
 
 
Heldigvis er der tv på værelset og jeg var forudseende og fik taget computeren med.
 
Mens vi ligger her, går min dejlige kæreste rundt derhjemme med lille Casper som heller ikke er på toppen. Han blev vaccineret igår og har fået feber. :o(
 
Nu er min prinsesse ved at falde i søvn og så håber vi at hun har det bedre i morgen, så vi kan løslades.
 
 
Der er ikke rigtig ro her, da hospitalet ikke ligger så langt fra Roskilde festivalen.. og der er vidst lydprøver eller musik på scenen.. Jeg kan ikke høre forskel på den slags musik.. ;o)
 
Nu håber jeg at hun får sovet og så vil jeg tage en tur rundt i blogland.
 
 
 

mandag den 1. juli 2013

To-do - Ta-da.....


    Jeg nåede de fleste ting fra min TO-do liste.. Jeg mangler dog 3 ting (4).
     
    Smykketræet og sommerkjolen havde jeg håbet at nå i går aftes, men Kaja har haft 40,5 i feber siden i går formiddags, så hun hang på sin mor som en kænguruunge.
     
    Chris-bukserne er kommet i karantæne.. Jeg skal lige tage mig sammen til at sprætte dem op og lave dem 20 cm smallere i livet og 15 cm i længden.  
    og det er på trods af at jeg har målt Pi efter måleskemaet og det er den størrelse som hun plejer at bruge.
     
    Frugtposen blev slettet fra listen efter vi havde besøgt børnehaven.
    For det er ikke en frugtpose de bruger, men en madkasse til frugt og eftermiddagsmad.
    Og Kaja har besluttet sig for at hun skal have en madkasse med en hund.. Så jeg må ud og lede..  
TO-do listen fra Juni.. Det fremhævede har jeg ikke nået
  • Blåstribet sommerhat til Casper ( den blev ikke blåstribet for jeg havde fået klippet noget forkert. )
  • Sommerhat til Kaja i lyserøde/pink nuancer
  • Sommerhat til Casper, farver ?
  • Mindst 3  par shorts til Kaja
  • Mindst 3 par shorts til Casper
  • Smykketræ skal fikses op
  • 2 par bukser til Kaja
  • 2 par bukser til Casper
  • En sommerkjole m/ blomster og sommerfugle til Kaja
  • Chris bukser til Pi
  • 3 Kager
  • Højbede
  • Så/plante grøntsager i kasserne (nogle af grøntsagerne er sat til for-spirring i drivhuset.
  • Frugtpose til Kaja 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...