tirsdag den 28. august 2012

Hyggeligt når ting bliver brugt

Da jeg ventede Kaja lavede jeg denne aktivitetsbanner vil kravlegården.
Nu er det Casper der ligger i kravlegården og han elsker banneren.

mandag den 27. august 2012

Gave til Pi

Min bonusdatter Pi fylder 9 år idag

Her er Søren igang med at lave hendes gave. Den kunne vidst have været med i Art Attack. Pap, tape, papir og lim. :o)



Hun ønskede sig en guitar, men da vi er i tvivl om størrelsen har vi valgt at hun skal med ned at købe den. Så da hun pakkede gaven op idag blev det denne udgave hun fik.

 
Hun blev faktisk rigtig glad for den og opdagede vidst først at den ikke var ægte, da hun prøvede at spille på strengene (fiskesnøren)
 
Her til aften har middagsmaden stået på Pandekager med Is (efter fødselarens ønske) og jeg er ikke i tvivl om at vi skal i guitarbutikken så snart hun kommer hjem fra skole imorgen.
 
Nu håber vi bare at vi snart høre fra musikskolen, så vi kan få af vide hvornår hun skal starte til undervisning.
 
 







søndag den 26. august 2012

Kage til Kajas dagplejemor (kage med kirsebærblomster)

 
Kajas dagplejemor havde spurgt om jeg ville lave en fødselsdagskage for hende. Den skulle være til 20 personer og hun ville gerne have hindbærmousse og tobleronecreme. Resten var op til mig.
 
Bettina har en del blomster i sin have ( dog har Kaja vidst taget en del blomsterhoveder) så jeg tænkte at det skulle være noget med blomster.
 
Et kirsebærtræ har de også, så jeg fik lyst til at lave dette pynt.
blomsterne er sprøjtet med perlemor og kagen fik også et sprøjt da den var færdig.
 
Kagen havde 2 bunde af mørk mudcake og en drømmekagebund.
 
 
 

Kage med Papegøjer

 
Idag har vi fejret Pi´s fødselsdag.

Hun ønskede en kage med papegøjer og uden mousse.

Papegøjerne blev modelleret i fondant og er let inspireret fra Momses univers.

Pi ønskede ikke en lagkage da hun ikke kan lide mousse, så kagen bestod af en hvid chokolade mudcake, smurt op med lys chokoladefrosting og tilsidst blev den betrukket med fondant.


torsdag den 23. august 2012

T shirts med rynkeeffekt

Så blev der syet en lille t. shirts til Kaja.


Den er syet med udgangspunkt i Minikreas tunika mønster, og så har jeg blot syet en enkelt elastik ca. 5 cm fra bunden. Jeg synes den er blevet en anelse for kort pga. elastikken, så næste gang skal jeg lige ligge 5 cm til i længden når den skal laves med rynke effekt.

Ærmerne er lavet som korte ærmer, men uden elastik.

Jeg synes den er sød, både som den er her, men også med en langærmet body under.

Jeg har stadig lidt stof tilbage af dette samt af det grønblå babyfløjl, så jeg tror at jeg vil forsøge at mixe det til en lille vest der kan bruges udenpå denne t. shirts.
 

Min nye ven

Jeg har lige opdaget at jeg da slet ikke har præsenteret min nye ven.
Hun hedder Smarter C1100 og er af racen PFAFF.

Det var manden der overbeviste mig om at jeg skulle gå ud og finde en ny symaskine.



Min gamle Singer Harmonie 300 har 18 år på bagen og han kunne høre at jeg bandede oftere og oftere når jeg syede på den. (der var en del problemer med undertråden)

Jeg var ude og kigge og var faktisk fast besluttet på at jeg da helt klart skulle have en Singer igen.
Men man har en mening til man får en ny..

Så nu har jeg denne Pfaff og nu skal jeg bare lige lære de 209 sømme at kende. :o)
Så I vil nok komme til at se en del pyntesømme fra mig den næste tid. :o)

onsdag den 22. august 2012

Bukser



Kaja er pludselig vokset i højden så hun er ved at vokse ud af alle hendes bukser.

Så jeg har været i gang med at klippe og sy lidt bukser til basis-garderoben.

Begge par bukser er syet i baby-fløjl og de er syet efter posebuks mønstret fra Mini-krea.
På de ensfarvet bukser har jeg lavet en pyntesøm ned langs sidesømmen på det højre bukseben og så har jeg lavet samme pyntesøm rundt om buksebenet på det venstre bukseben. Det er ikke så tydeligt her på billedet men jeg syet det giver en sød detalje når man ser dem irl.

og så er det nok lidt efter ordsproget.. hvorfor.. fordi jeg kan (min nye symaskine kan)

mandag den 20. august 2012

Pirat nederdel


Jeg fandt dette dejlige stof hos Malika-rosa. Nederdelen er syet som en rundskåret nederdel. Det er en 3/4 sol, da jeg syntes at en 1/1 sol blev formeget til Kaja og en 1/2 sol var for lidt. :o)

I kanten har jeg påsyet en rød titte-kant.

Nederdelen blev lavet til Kaja i anledningen af Sørens fødselsdag hvor vi holdt pirat-fest.
Nederdelen er dog også brugt flere gange efterfølgende da den er supersød til hende, og hun elsker at den kan svinge rundt.

Den flyvende hollænder

var vidst stukket af med billederne.. men nu er de dukket op.
I maj holdt vi Sørens 40 års fødselsdag.

Temaet skulle være Sørøver og pirater.

Her er vi klar til at piraterne stiger ombord på skibet.


indenfor var der gjort klar.
Midt i stuen var der placeret en mast med sejl, og kisten var fyldt med guld, sølv og drikkevarer. Kisten er et af mine fund. Det er en stor gammel kiste der var sat til storskrald inde ved siden af mit arbejde. Jeg ville normalt ikke have bemærket den, men den blev sat ned få uger efter at vi havde planlagt at Sørens fødselsdag skulle være Sørøverfest. 

Kanonen og ankeret er lavet af flamingo til gulvisolering. derefter er det belagt med et lag gips og lidt sandspartling. Det var meningen at der skulle komme røg ud af røret ved hjælp af tør-is, men det fungerede desværre ikke rigtig.

Galionsfigurens krop er lavet af papmache og hovedet er et kranie af plast som vi har påsæt en paryk.
Karniet har været brugt til at lave en form til støbe gips kranier.  

På vores terrasse på 1. sal (ved stuen) havde vi placeret en udkigstønde med piratflag.
udkigstønden var lavet med trappe så man kunne gå op i den og kigge ud over vejen.




Bordene til receptionen var dækket med papirsdug som var tegnet som et stort sø-kort, og midt på bordene flød det med chokolade-guldmønter

Om aftenen var bordene også dækket med sø-kort, og så var menuen skrevet på et skattekort som var rullet rundt om servietterne.
Kortene blev udskrevet på almindeligt hvidt papir. Derefter blev papirerne dyppet i kaffe og lagt til tørre.

Derefter blev der brændt huller, og for at stoppe gløderne dyppede jeg siderne i vand. Det gav de ekstra "løbe rander" som ses på papiret.
Vi lånte os frem til forskelligt sølvtøj og ting af messing mv.

Det blev bl.a. brugt som pynt i vindueskarme og på bordet.
Kraniet er et af de kranier som vi selv støbte i gips. Det var bestemt ikke nemt, da vi selv skulle have formen til afstøbningen og den drillede pga. de mange ujævnheder og huller som der er i kraniet.


Vi havde en rigtig god fest og som det ses her, så havde gæsterne også gjort deres for at være med i temaet. Faktisk var alle udklædt på den ene eller anden måde. ( i invitationen havde vi skrevet at de skulle have mindst en pirat inspireret ting på.)


Jeg havde syet nederdel til Kaja, men vi fik slet ikke taget billede af hende, da hun først kom sammen med gæsterne og hun var død træt, så hun kom i seng allerede inden middagen.
Men jeg skal nok vise nederdelen i et andet indlæg


Sørøverskibet

Jeg har slet ikke fået vist kagerne fra Sørens fødselsdagsfest.

Temaet var Sørøver og pirater så derfor skulle kagerne også være passende.

Vi skulle holde reception om formiddagen og fest om aftenen, så der skulle selvfølgelig laves 2 kager.

Det var desværre temmelig varmt aftenen før, så det var en udfordring at få kagerne pyntet, derfor var jeg heller ikke helt tilfreds med resultatet.

"kufferten" med mønter var til om dagen og den var med mørke og hvide mudcake bunde. Moussen var chokolademousse og skovbær mousse.

Om aftenen blev det et sørøverskib med bunde af mørk og hvid mudcake og moussen var med hindbær mousse og hvid tobleronecreme.






tirsdag den 14. august 2012

En blomstervæg


Jeg har længe gået og leget med tanken om at male noget på Kajas væg.
Og idag blev det så vil virkelighed.

Kaja er vild med dyr og bl.a. Snegle som hun samler hos dagplejen.
Og sommerfugle snakker vi også om.

Blomsten længst til højre, er blomsterlampen fra ikea.
Kaja blev helt vild da hun så det idag.


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...