mandag den 1. april 2013

Jeg har ikke flere tårer

Dagen igår blev en sorgens dag.
Vi måtte pludselig sige farvel til vores elskede Freja-hund.
 
 
Fredag aften da jeg sad ved min symaskine kom Freja rendende mange gange og ville ud.
(fra 7 dage siden fik hun konstateret en blærebetændelse, men den var i behandling)
 
i løbet af natten fortsatte dette mønster og fra midnat til kl. 4.30 var jeg ude og lukke hende ud 12 gange.
For at se om hun bare tissede lidt hvergang, valgte jeg at gå en tur med hende.. Det er ikke mange mennesker på gaden kl. 4.30 om morgenen.. Hun prøvede rigtig mange gange, men der kom ikke en dråbe. Så kl. 5 om morgenen ringede vi til dyrelæge-vagten og manden kørte med Freja til Faxe dyrehospital.
 
De undersøgte hende og kunne ikke se den konkrete årsag, Freja fik noget smertestillende og vi skulle se tiden an 5-6 timer.
Desværre var der ingen bedring så vi måtte tage den svære beslutning.
 
Vi kunne vælge en operation men de kunne ikke sige om det ville løse problemet, for de vidste ikke hvad problemet var. Måske det var en tumor der lukkede for urinrøret, men de kunne intet sige.
 
Dyrlægen havde undersøgt deres arkiver og de havde ingen fortilfælde af tæver som ikke kunne tisse.
Dyrlægen var meget enig i beslutningen. 
 
Freja fik fred og ligger nu i haven, ved siden af vores gamle hanhund.
Pi fandt en fin sten som gravsten og plukkede lidt erantis og vintergækker.
 
Freja blev 10 år og 7 mdr. Hun var den skønneste og dejligste hund. Hun havde et sind, som man kun kan drømme om. Ungerne kunne gøre alt ved hende og hun logrede bare.
 
Da Freja var 6 år, fik hun et kuld på 10 hvalpe. (Naboens Border Collie hoppede igennem hegnet)
som jeg tidligere har skrevet om, så har vi hele tiden haft Tio som er en af hendes hvalpe.
men fra en mdr. siden, flyttede en anden af hendes "hvalpe" ind. Troja skulle have et nyt hjem og vi sagde ja, til at tage hende.
 
Så nu har Tio og Troja en stor opgave for sig. Freja efterlader et stor "hul" som de skal udfylde.
 
Men vi har mange skønne minder som vi vil huske på.
 
Æret være dit minde Freja.
(puha det trækker tårer at skrive dette)
 
Do not stand at my grave and weep;
I am not there. I do not sleep.

I am a thousand winds that blow.
I am the diamond glints on snow.
I am the sunlight on ripened grain.
I am the gentle autumn's rain.

When you awaken in the morning's hush,
I am the swift uplifting rush
of quit birds in circled flight.
I am the soft stars that shine at night.
Do not stand at my grave and cry;
I am not here, I did not die.
 
(Mary Elisabeth Frye, 1932)
 
Dette digt så jeg hos Krea-uglen forleden dag og det tænkte jeg på igår da vi begravede Freja i haven
 

12 kommentarer:

  1. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  2. Det er jeg virkelig ked af at læse, det er aldrig sjovt at miste en af sine kære dyr :-(
    Men nu har hun fået fred og det er jo det vigtigste at hun ikke lider :-)
    Kh Sabrina

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja hun har fået fred og har det godt i hundehimlen. Det er jo fordelen ved at der ikke er forbud mod aktiv dødshjælp for dyr.

      :o) Jeg nåede godt at læse din første kommentar og tænkte at der vidst var en tastefejl. ;o) det sker hurtigt, feks fra mobilen hvor stavekontrollen spiller en, et pus ;o)

      Slet
  3. Puha, sikke da en omgang! Et trøstekram fra mig :'( Min absolut eneste trøst ved at være gift med en dyreallergiker er, at jeg ikke skal prøve at sige farvel til et kæledyr igen, for det er bare aldrig sjovt. Godt I har et stykke af hende tilbage gennem hvalpene.
    Kh. Trine

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak..

      ja jeg siger også hver gang.. det er det værste ved at have dyr. De lever ikke så længe som os, så vi ved at vi skal sige farvel en dag.

      Ja heldigvis har vi dem tilbage og Troja (som vi lige har fået, fra en mdr siden) hun har en del træk fra sin mor. Så vi nyder dem og de gode minder

      Slet
  4. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  5. Åh hvor er jeg ked af at høre det.
    Sådanne skønne kæledyr er jo en del af familien og efterlader et kæmpe tomrum når de ikke er mere.

    Mange kærlige tanker til jer.
    Kh. Linette

    SvarSlet
    Svar
    1. tak. Ja de efterlader et tom-rum. Kaja forstår heller ikke hvor Freja er. Det er svært at forstå når man kun er 2½ år.

      Slet
  6. Puha, får helt tårer i øjnene ved at læse dit indlæg..
    Jeg gruer også for den dag hvor det bliver nødvendigt at sige farvel til min lille elskede hund. Det er en skrækkelig tanke.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det skal man ikke tænke på i hverdagen. Der skal man bare huske at nyde de dejlige stunder og glæder.

      Slet
  7. Det er jeg ked af at høre, og jeg forstår fuldt ud, hvordan du har det :-(

    Sender et stort knus og mange tanker afsted til dig <3

    KH
    Laila

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja du har jo lige stået i samme situation, desværre.

      Tak :o)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...