Idag har vi rigtig hygget.
Vi har fået lavet juledekorationer i lange baner.
Her kommer lidt billedespam.
Min adventsdekoration i år.
Den er lavet på en rod som jeg har købt fra mange år siden.
Jeg fik også lavet en dekoration med kalenderlys og en dekoration med Peters jul.
Lyset med teksten fra Peters jul er faktisk genbrug fra sidste år.
Vi havde ikke fået brændt det særlig meget, så jeg synes det var spild at smide det ud.
Til mine forældre har jeg lavet disse 2 dekorationer. Adventsdekorationen har Kaja været med til at pynte, så kuglerne er en anelse samlet.. ;o)
Pi lavede en kæmpe produktion af dekorationer.
Kajas tålmodighed holdt til 3 dekorationer
Casper fik også lavet 3 stk.
Så er der lige lidt billeder fra hele produktionsholdet.
Spisebordet var blevet beklædt med en voksdug så det kunne holde til strabadserne.
Formiddagen startede faktisk med en tur i skoven for at hente mos og kogler til dekorationerne.
Og Pi fik forberedt en dej til kanelsnegle.
Så de røg i ovnen da vi var færdige med dekorationerne.
For at fuldende dagen fik vi risengrød til aftensmad.
Julen er begyndt at snige sig ind, men oppyntningen er først næste weekend.
Hele min barndom har jeg været vant til at julepynten først kom op dagen før 1. advent eller den 1. december. Og den tradition har jeg holdt fast i. Ellers tror jeg at jeg når at blive træt af jul og nisser.