Viser opslag med etiketten Dyr. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Dyr. Vis alle opslag

fredag den 29. maj 2015

Et vildsvin til fryseren


 
 
Dette indlæg er skrevet fordi vi var så heldige at få tilbudt et vildsvin, skudt på en jagt i Sverige.
Jeg skriver denne advarsel først, da du derfor har muligheden for at springe væk fra indlægget, hvis
du ikke har lyst til at se eller læse det.
 
 
 
 .
.
.
.
 
Lige før Kr. himmelfart kom min kollega og fortalte at manden og hans kammerat var på jagt i Sverige og havde skudt et par Vildsvin.
(Jeg havde tidligere udtrykt ønske om at købe vildt hvis de havde overskud) 
 
Hr. svin blev leveret hjem til os, med hud og hår.
 
 
Han hang på vores terrasse et par dage under et spyflue-net
 (de skal helst hænge, som meget andet vildt.)
 
Hundene var meget interesseret den første ½ time, men derefter var de ret ligeglade.
Børnene var også meget afslappet omkring det. De snakkede om den i børnehaven
og fortalte at de glædede sig til at smage det
 
Torsdag var det tid til flåning og partering
 
 
Vi er så heldige at svigersønnen er slagter, så han havde sagt ja, til at hjælpe.
Han blev dog en smule overrasket da han fandt ud af at den hang med hud og hår.
(Den info. havde budbringeren ikke lige fået sagt)
Men han gik straks i gang.
Først skulle hr. Svin flås.
 
Her fik alle ungerne en god Natur/teknik time..
Vi fik snakket om ribben, knogler, kød og kønsbestemmelse.
De fik mærket på fødder, pels, kød og tunge.
 
De valgte selv om de ville være med, men det ville de gerne.
De små gik naturligvis lidt til og fra, da det tog længere tid end koncentrationen for en 3 og 4 årig.
 
Da skindet var flået og hr. svin var grov parteret,
så blev han båret op i køkkenet hvor resten foregik.
Den skulle parteres og pakkes i fryseposer.

 

Nu ligger der en masse skønt kød i fryseren. Jeg må indrømme at vi ikke har fået smagt det endnu, da helligdagene betød at vi lige måtte vente nogle dage på svaret fra Trikin-testen.
 (En test der tages for at sikre at den ikke har nogle orme, som også er farlige for os mennesker )
Heldigvis var testresultatet fint.. så nu skal jeg finde opskrifter.
 
 
 
Det sidste billede viser at det var en Orne.. Han havde 2 af den slags. (De er ikke kommet i fryseren)
 
Som indlægget nok fortæller, så har vi et ret afslappet forhold til det faktum hvor kødet kommer fra. og det smitter af på børnene.
 
Jeg synes det er sundt at børnene ved hvor maden kommer fra.. Både grøntsager og kød.
og som bonus info, kan jeg sige at ingen af børnene har haft mareridt eller andet,
efter synet af Hr. Svin.






torsdag den 7. maj 2015

Hils på Pippi, Liva, Ella og Bertram

 
I lørdags fik mit drivhus beboere og søndag morgen lå dette skønne æg.
 
 
 
Vi har købt 4 japanske vagtler som skal bo i drivhuset.
Jeg kan godt lide tanken om at de kan spise alle de små skadedyr der normalt er i drivhuset.
 


De er super søde når de lister rundt i glashuset og hakker i alt hvad der ligger.


 
Vi har fliser i hele bunden af drivhuset, fordi vi tidligere har været plaget af rotter som smagte på grøntsagerne.
 
Vi har fordelt lidt dækbark, birkebark, grangrene og hø i drivhuset, så de små fugle har noget at rode i, og gemme sig i.
 
og så har manden bygget et hus/hule til dem. Huset har er bygget så det passer under plantebordet.
 


 
Som jeg skrev i mit tidligere indlæg , så er hundene meget optaget af alle vores fugle.
Dette billede fik jeg taget i går. Troja og Tio (ved de grønne pile) står på udenfor drivhuset og vagtlerne traskede helt hen til døren og den ene vagtel hakkede med næbet i glasset, lige for næsen af hundene..
En anelse provokerende, bare fordi den er sikker bag glasset.. :o)
 


 

søndag den 3. maj 2015

En tur i gården



En tur i gården, er ikke samme betydning, som dengang jeg gik i skole..
 
Men i denne weekend har vejret budt på gårdtur for kyllingerne.
 
De sidste 14 dage har de boet i hønsehuset men ikke været ude i gården, men nu er det blevet varmt nok, og de er blevet store nok.. så de blev lukket ud..
 



og de nød det.. de hoppede og sprang når der kom et insekt flyvende og der er blevet rodet godt i hø og ukrudt.
 
De har ikke fundet ud af at gå op i hønsehuset igen, så vi har måtte på hønsejagt om aftenen når solen ikke varmede dem længere.
 

 
Billederne af hundene afslører at det er hårdt at være hyrdehund herhjemme.. ikke nok med, at de har holdt øje med de 10 kyllinger, SÅ er der også kommet beboere i drivhuset..
 
Jeg håber at jeg kan få taget nogle hyggelige billeder af dem i morgen,
så jeg kan vise Pippi, Liva, Ella og Bertram.
 
 
 
 




onsdag den 22. april 2015

Pip pip.. Små forårskyllinger

 
Pip pip....
 
Vi har fået små kyllinger.
 
Vores gamle høns var desværre begyndt at spise deres egne æg og vi havde ikke held med at stoppe dem igen.
 
Derfor besluttede vi, at det var tid til nye høns.
og denne gang har vi valgt at købe kyllinger, da det er en skøn oplevelse for børnene.
 
Vi har købt 10 små kyllinger,( 4 sorte af racen Batmann, 3 hvide af racen Hellevad og 3 brune af racen New Hamshire.)
 
Hidtil har vi haft Isa Brown, som er den mest aktive æglægger, men denne gang ville vi gerne prøve lidt andet.
 
Kyllingerne er købt kønssorteret, men da det er svært at se kønnet når de er så små, så skal vi forvente 8-10% haner. (uden kønssortering , så ville det være ca. 60%)
 
De første 2 uger, har kyllingerne gået i et stort kaninbur, midt inde i vores stue og som billedet viser, så holdt Troja øje med de små..
Hun spiste faktisk ikke sin mad i 3 dage, fordi hun havde travlt med at observere på kyllingerne.
 

 
Ungerne har været meget optaget af de små kyllinger og synes de er rigtig søde. 
 
I denne weekend var det tid til at kyllingerne flyttede ud i hønsehuset. Pt. går de kun inde i selve huset, da de lige skal vende sig til det.
Vi glæder os til at se deres reaktion når de kommer ud i fri luft i hønsegården.

 
 






lørdag den 19. juli 2014

Et hyggeligt besøg på en bondegård

I går var vi en tur på bondegård.
 
Vi fik hilst på grise, køer, får, heste, gæs, høns, katte og en hund.
 
Og ungerne hyggede sig i en gammel traktor.
 
 
Stedet hedder Gløvermosegaard og ligger ikke så langt fra os.( Vi bor i Køge og gården er i Havdrup)
 
Vi havde hørt om stedet fordi Casper var derude med Dagplejen i sidste måned.
Det er en gård med gårdbutik, hvor der kan købes kød og grøntsager. Alt kød er fra deres egen avl.
 
Det er et landbrug, som fungere som fra et par generationer siden. Så der er snavs i grisestien, og ikke alle bygninger er ny-renoverede.  Det er ikke en egentlig besøgsgård på den "turist"agtige måde. Men der er lagt op til at man kan hilse på dyrene og ungerne kan se hvordan det fungere.
 
Det var rigtig hyggeligt og det var tydeligt at Casper kunne genkende det.. Han løb hen til marken og spurgte hvor køerne var.. :o)
 
Vi købte en cylottesteg derude, for vi var nysgerrige mht kvaliteten ,da vi overvejer at købe en kvart tyr til efteråret.
(Ps. vi har spist stegen i dag og den smagte skønt.. )
 
Det er bestemt ikke sidste gang at vi tager der forbi, både pga kødet og men især også dyrene.
 
Ps. indlægget er ikke sponsoreret, men bare skrevet som en anbefaling hvis man bor i nærheden :o)
 
 
 


onsdag den 16. juli 2014

Mejsekugler og fugle i haven

Normalt bruger vi købte mejsekugler, men da vi løb tør i sidste uge, valgte vi at lave dem selv.
(vi har en masse korn liggende som er købt til foderbrættet.)
 
Kaja og jeg smeltede margarine og hældte korn og fedt i 2 størrelser plastikbæger.
Så kom de på køl, og når vi skal bruge dem, så klipper vi bare bægeret i stykker.
 
Gråspurven og musvitten er yderst tilfredse med "kuglerne" og
 Kaja er meget stolt over at fodre fuglene, med mad som hun selv har lavet.
Så det må kaldes en Win-win..
(Næste gang vil jeg dog prøve med palmin, da jeg synes at margarinen bliver lidt for blød i sommervarmen.) 
 
De små bæger passer i den cylinder som vi har til mejsekugler og de store glas passer til den metalkurv som vi har.
 
 
 
Vi har været så heldig at have en masse skønne fugle i haven denne sommer.
Vi har fulgt deres færd, lige fra de blev udruget i kasserne.
 
Tidligere på året flyttede musvitten og gråspurven ind i vores redekasser.  
 
Gærdesmutten flyttede ind i vores rockwool over døren på terrassen 
(ja, der mangler en liste , men Rom blev ikke bygget på en dag)
Og faktisk, så er det altså ret hyggeligt at vi har kunne følge "strit-røv" i hendes opfostring af ungerne. 
(hun er døbt "strit-røv herhjemme fordi Gærdesmuttens hale stritter næsten lodret opad)
 
 
Dette billede tog jeg, den dag hvor 3 ud af 5 unger fløj fra reden.
Det må vidst kaldes "fuldt hus"
Jeg var faktisk så heldig at jeg sad på terrassen og kunne se da de forlod reden.
 
De 2 sidste var ikke helt klar til den store verden, så de ventede lige et par dage, før de tog turen ud i det blå. Stakkels fuglemor, hun havde travlt de dage.. Hun skulle både være hos de 3 som var flyttet ind mellem træerne hos naboen og samtidig fodre de 2, som stadig lå i den varme rede.
 
Nu er rederne tomme men haven er heldigvis stadig fyldt med fuglefløjt. :o)
 
 
 
 
 
 

onsdag den 19. marts 2014

To blev til en og nu er de tre.

 
Nu må det være tid til en lille opdatering om vores små hitte-dyr.
 
2 blev til 1, og nu er de 3.
 
Lille Chap overlevede desværre ikke den forkølelse hun havde fået ved at have været ude i kulden.
Så pludselig var Chip alene.
Deguer er et flokdyr, så Chip skulle selvfølgelig ikke være alene.
 
Jeg ringede straks rundt til en masse dyrehandlere og samme dag fik vi købt 2 små degu-unger.
 
Herhjemme måtte buret deles i to, for anbefalingen lød at vi skulle lade de nye og den gamle gå adskilt den første uges tid, så de kunne vænne sig til hinanden.
 
Ugen er gået og de er flyttet sammen.
 
Samtidig fik vi sat en del ekstra grene ind til dem og de bliver flittigt brugt.
 
 

Chip elsker at sidde oppe i højden og kigge.
 
Kaja og Pi har fået lov at navngive de to nye.
Pi valgte navnet Peanuts og Kaja valgte Prinsesse (Sofia)
 
I starten virkede Chip meget sky overfor os, men nu kommer hun straks hen og skal "snakke" når vi kommer hen til buret.
 
Peanuts og Prinsesse er vi i gang med at gøre tamme.
 
I får lige lidt stemningsbilleder fra en helt almindelig aften 
 

 

mandag den 17. februar 2014

Et par små hittebørn

Disse 2 små deguer er flyttet ind her på matriklen.
De har ikke fået navn endnu for vi kender ikke kønnet.
 

De små pus var blevet overladt til den sikre kuldedød.
De var blevet sat fri i hækken i det beboerkvarter hvor min kærestes eks.svigerforældre bor.
 
Da vi hørte det, blev eks-svigermor sendt på degu-jagt. og senere samme aften flyttede de ind i et marsvinebur her hos os.
 
De har fået sandbad, et hus som de kan hoppe op og under, og selvfølgelig foder til deres slags.
Vi er i fuld gang med at bygge et større bur til dem. Det er nemlig dyr som kræver plads. De skal kunne klatre og grave. og så er de gnavere.. så et plastikbur holder ikke så længe..
De er i fuld gang med at gnave for at komme på opdagelse.
 
De minder mig om en blanding af et egern, en rotte, en chinchilla og et marsvin.
 
Jeg har overhovedet ikke forstand på degu´er, men vi har læst en masse og de er velkommen her hos os.
 
***
 
Dette indlæg må være mit skub til at komme i gang igen. det er en hel måned siden sidste indlæg og desværre har jeg ikke nået en masse kreativt. jeg er faktisk bare havnet på min flade mås, om aftenen når unger er lagt i seng.. MEN det skal være slut.. nu vil jeg i gang igen..
 
 
 




tirsdag den 11. december 2012

En blå elefant..... og en grøn...


Fra en uges tid siden, syede jeg denne blå elefant som en af gaverne til de indlagte børn.

Da Kaja så, at jeg var ved at sy elefanten, sagde hun straks Min Fant!!! mor lavet... !!

Så jeg måtte igang med at sy en elefant mere.. Denne gang blev den grøn med lyserøde ører og lyserød mave.


Kaja er meget glad for den. Her er den med på tur .. Huen har Bedstemor strikket. Kaja blev hurtigt træt af huen, da den er en anelse for stor. Og så er hun ikke så vild med at få taget billeder.. så derfor laver hun ansigter.. :o)

Juletræ og æsler

I lørdags var vi traditionens tro, ude og fælde vores juletræ sammen med min kærestes familie.

De sidste par år har vi været lidt uheldige med de steder hvor vi har været taget hen, men i år
valgte vi at tage til Dyssegaarden i Gundsømagle.

Vi fandt et fint træ og afstanden var ikke længere end at man kunne gå. Pi og Kaja startede med at ville hjælpe deres far med at bære juletræet, så de tog fat ude i spidsen. Da de blev trætte af det (og han smed træet på nakken) opdagede Kaja at Bedstefar også slæbte på et træ. Straks råbte hun.. Hjælpe dig, hjælpe dig.. og så løb hun hen og tog fat i stammen på Bedstefars træ.  



Udover juletræsfældning, fik vi hilst på en flok ænder, et par små grisebasser, en lille broholmerhvalp og en flok æsler med nissehuer. 
Kaja og Pi fodrede Æslerne med gulerødder og de fik en ridetur på æselryg. Det er første gang at Kaja prøver at ride.. og hun syntes ikke at der var nogen grund til at holde fast.. for Far gik jo og holdt fast i hende..

Det var en stor oplevelse for hende, selvom hun vidst stadig tror at det var en hest hun red.


Nu skal vi lige have banket sneen af juletræet og så regner jeg med at det flytter ind i stuen i løbet af ugen.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...