I går morges pakkede jeg bilen og trillede til en super hyggelig sydate med Linette.
Pga. syg mand og børn, havde jeg ikke rigtig fået planlagt hvad jeg skulle sy, og jeg havde vidst lidt svært ved at begrænse mig.. SÅ min lille bil (Citron C1) blev fyldt med 1 symaskine, 1 overlocker, 2 foldekasser fyldt med stof, 1 Ikeapose med rib og mønstre, 1 ikeapose med stofrester, 1 pose med bånd, sytråd, strygemærker samt en kurv med ufærdige projekter.
Jeg landede kl. 10.40 og kørte først 14 timer senere.
Det var (som altid) super hyggeligt og jeg fik da også lavet lidt.. (men det er godt at vi ikke arbejdede på akkord)
En stor tidsrøver er optegning af mønstre.. men det er fedt at få prøvet lidt forskelligt.
Jeg har faktisk fået prøvet 3 nye mønstre i går og det er ikke sidste gang at disse bliver brugt.
Det første mønster som jeg fik prøvet, var denne cardigan.
Mønstret er fra Ottobre Woman, 2015/02.
Stoffet er en meget let strik, som jeg har fået af en kollega.
Jeg kan godt lide A-faconen og letheden.
Jeg fik desværre lavet en lille "bøf" så det var forstykkerne jeg lagde til fold, og rygstykket jeg klippede over.
Derfor har blusen fået en syning midt på ryggen.. Men HEY.. det er da en del af designet. ;o)
Jeg er sikker på at den bliver brugt alligevel, for den er super lækker til et par bukser og en top.