Arvestykket blev afsløret for 90 års fødselaren

I torsdags fyldte min Farfar 90 år. 

og vi valgte at vi skulle afsløre bilen den dag. 

Bilen har vi (især Søren) restaureret og opgraderet til El-bil. 

Bilen fik jeg af min farfar fra ca. 4 år siden, men tiden og energien har først været der nu. 

Du kan se og læse om bilen her.

Der er blevet brugt RIGTIG mange timer i værkstedet for at få bilen funktionsdygtig og flot til afsløringen. 

Da vi kom til fødselsdags-åbent hus i torsdags, gik jeg op og hentede min farfar og sagde at han skulle komme med ned.

Han havde ingen ide om hvad han skulle eller hvad der ventede ham. 

Men så snart at bilen kom trillende rundt om hjørnet udviste han et kæmpe smil og han var meget meget glad. 

Heldigvis har jeg filmet hans reaktion og jeg har allerede set filmen 50 gange eller mere. 

Han nåede at bande flere gange... HOLD KÆFT hvor er den flot sagde han.

åh hvor det luner mit hjerte at se ham blive så glad. 

Ak ja.. Det kan godt være at bentøjet ikke har det så godt mere og at armen har nedsat funktionsevne efter blodprop i hjernen i efteråret.. men hovedet fejler ikke noget. 

vi fik mange historier om hans tidligere arbejde som autolakere og hele historien om bilen. 

Bilen er en kopi af en Ford Fairlane fra 1957. 

Vi har forsøgt at restaurere den, så tro mod modellen som muligt. 

Det er Søren der har stået for størstedelen af arbejdet. 

Jeg har dog haft gang i silhuettemaskinen for at lave logo til siden af bilen og til bagsmækken. 

De fleste kromlister er originale men da vi ønskede at lakere den 2-farvet, så har vi sat en spejl-folie på som liste mellem farverne. den blev skåret på maskinen for at få den nøjagtig i buerne. 

En blå elefant..... og en grøn...

Fra en uges tid siden, syede jeg denne blå elefant som en af gaverne til de indlagte børn.

Da Kaja så, at jeg var ved at sy elefanten, sagde hun straks Min Fant!!! mor lavet... !!

Så jeg måtte igang med at sy en elefant mere.. Denne gang blev den grøn med lyserøde ører og lyserød mave.

Kaja er meget glad for den. Her er den med på tur .. Huen har Bedstemor strikket. Kaja blev hurtigt træt af huen, da den er en anelse for stor. Og så er hun ikke så vild med at få taget billeder.. så derfor laver hun ansigter.. :o)

Weekenden bød på maling, hygge og rangle

Lørdag morgen var det mig der have tjansen med at stå op når børnene vågnede. Hvilket betyder kl. 05.21 for Casper og 06.00 for Kaja.

Så snart Kaja kom op i stuen og så uglen, sagde hun ... MIN UHHHH UHHH... (hun havde ikke set den om aftenen)så  resten af dagen rendte hun rundt med uglen i hånden.

Da vi havde siddet og hygget lidt i stuen, blev begge børn puttet i dobbeltvognen og vi gik en tur til bageren..

Tænk en masse man kan opleve når man går en tur til bageren.. I hvert tilfælde når man er 2 år som Kaja.. Vi snakkede om  PIP PIP (krager og måger der fløj) viuuuhh viuuuv (en politibil), øøjjjj bil vippe (en lastbil med et tippelad, der var tippet) åhh nej sykke (en cykel der var væltet) og bolle (sagt mens hun stod og hoppede ude foran vinduet ved bageren) Bagerpigen skulle se hendes ugle.. og hele vejen hjem igen delte hun bollen med uglen

På billedet fik uglen kys nr 30 tror jeg...

Lille Casper sad ved siden af og kiggede sødt på sin søster hele vejen til bageren, han er kun 7½ mdr. så han bliver betaget af alt. og da vi gik fra bageren blev han lagt ned og faldt i søvn med det samme.

åh hvor er det hyggeligt med sådan en morgen. Så føler jeg mig rig.

Resten af weekenden har stået i malerpenslens tegn. Jeg har malet loft og vægge i det som skal blive vores soveværelse. Det har tidligere været den store bonusdatters værelse (hun er flyttet hjemmefra tidligere på året), så der var mørkegrå vægge der skulle males over.

Jeg mangler lige at male panelerne, og så skal der bare luftes ud nogle dage, inden vi flytter soveværelset derind.

På grund af malerprojektet har jeg ikke nået så meget andet denne weekend, dog har jeg fået leget lidt mere med hæklenålen

Jeg har fået lavet denne rangle til Casper. Den er ikke lavet ud fra nogen opskrift eller lign, men blot ud fra min fantasi . Det har mest været for at øve mig lidt mere i hæklenålen uden jeg har behøves at tælle en masse.

Den ligner mest af alt en mikrofon, men Casper var godt tilfreds.

uhhhh uhhhhh ugle....

Den er så grim, så kun Kaja kan holde af den.....

Men det er mit første hækleforsøg. Selve kroppen var ok at hækle, men jeg skal vidst lige øve mig en del med de runde øjne og næbet. :o)

Det er bestemt ikke sidste gang at jeg forsøger mig med hæklenålen, for det er egentlig ret hyggeligt at jeg kan sidde og hækle mens tvet kører. :o)

Jeg har vundet !!

Nu blev det min tur til at vinde en Give away.

Jeg har vundet en finurling. :o) Den er vundet hos Jeans finurligheder

Hvad er en finurling så.. det er sådan en ...

 

 

Jeg har kunne komme med ønsker til farver, men jeg elsker overraskelser, så jeg glæder mig til at se hvad Jean finder på ..

 

Jeg er sikker på at Casper glæder sig til at lege med sådan en.

Madvarer til dukkehus

De sidste par dage har jeg stødt på et par indlæg i blogland omkring dukkehuse. Både hos Boselade og hos Dronningen af koteletten.

Så kom jeg til at tænke på lidt krea ting som jeg lavede meget før i tiden og som jeg nok skal komme til at lave igen når Kaja bliver en smule større.

Jeg har nemlig lavet en hel del dukkehus mad, i størrelsen 1:12.
Konfektskålen er 14 mm i diameter, bananerne er 16-18 mm lange og tærterne er 2 cm i diameter
Alle madvarerne er lavet i Fimo-ler.
Stoffet som tingene står på har tern på ca. 1½ mm . Så det siger lidt om størrelsen.

 

 

Hvorfor har jeg så lavet den slags tidligere, jo det var fordi min tidligere svigermor fik et dukkehus i 50 års fødselsdagsgave og så gik jeg i gang med at lave madvarer til dukkefamilien.  

En Pedalbil fra 50érne

 

Se lige hvad vi har arvet. En rigtig gammel pedalbil lavet i starten af 1950érne.

Den er lavet i rigtig karrosseriplader og med bagagerum der kan åbnes.

Bilen blev lavet på det værksted hvor min farfar arbejdede. Det var en mand der lavede den til hans børn og min farfar lakerede den bl.a. for ham.

Nogle år senere mødte min farfar manden, og spurgte ham til bilen. Den holdt bare derhjemme og samlede rust, for børnene var blevet for store.

Min farfar fik lov at hente bilen og siden da har den stået i hans kælder. Min farfar har haft splittet den ad og gjort den klar til lakering, men så kom han ikke videre og den har stået der i mere end 30 år.

Da jeg var hjemme hos min farfar kort efter Casper blev født, snakkede min farfar om bilen som ingen ville have. Så sagde jeg HVAD!! Den vil jeg gerne se. Vi var nede i kælderen og se på delene og jeg var rystet.. Ingen vil have.. Den vil jeg da have.

Da jeg kom hjem og fortalte Søren om bilen, var han hamrende nysgerrig, og vi hentede den et par uger senere. (Søren er meget interesseret i biler)

Der manglede desværre lidt dele til bilen, bla mangler Kædetrækket og pedalerne.

Men det vigtigste er rammen og hele karosseriet. Det bliver nok ikke et projekt som jeg skal lave så meget på, det bliver vidst Søren der er "projektleder" på den opgave.

Vi regner med at lave bilen motordrevet. Søren fandt denne handicap-scooter på den blå avis. Scooteren er rusten nedenunder, sædet mangler og der er en printplade der ikke virker.Men de dele som vi skal bruge, skulle være intakte. Det er planen at vi bla. skal bruge motoren og nogen af styre-delene til bilen.

Jeg er spændt på resultatet og er meget glad for at min farfar heldigvis er lidt af en samler. Det havde da været en dødssynd hvis den fine bil bare blev smidt ud som gammelt skrot.

Styr på maden og endnu en hund

 

Igår aften røg denne hund igemmen symaskinen.

Denne gang er det en hund til Kaja. den er syet i 4 forskellige stoffer. Da Kaja så den imorges, sagde hun straks VOV VOV, MIN!!!!

og så blev den kysset og krammet.

Lige nu ligger den i sengen og sover sammen med hende. For den har straks taget pladsen på hovedpuden.

 

Nu mangler jeg bare at sy en blå til Casper :o)

 

Casper er endelig begyndt at kunne spise grød, men det betyder også at der svines en del. :o)

Så idag fik jeg lige smidt disse hagesmække igennem maskinen (jeg fik lavet en blå mere, men den er ikke værd at tage billeder af lige nu, da den allerede er taget i brug) . De blå syninger er til Casper og de 2 med lilla er til Kajas dagpleje. Jeg skal lige have syet 3 stk mere til dagplejen men jeg manglede tisseunderlag til bagsiden.

Hagesmækkene er lavet af de billige håndklæder fra Ikea, tisseunderlag med frotte på bagsiden og lidt stofrester som kant/bindebånd.

De har en fantastisk størrelse så de kan fange det meste og samtidig kan bruges til at tørre munden med.

Al á risposer

Jeg har været igang med stofrester og hama perler.

I dagplejen leger Kaja rigtig meget med risposer. Så jeg har været igang med at lave hendes egne herhjemme.

Jeg har valgt at fylde dem med perler istedet for ris, da poserne derved er nemme at vaske og ingen af hundene får ideen at spise risene.

 

 

Kaja opdagede poserne så snart hun kom op i stuen imorges. De blev straks lagt op på række

 

og afprøvet på hovedet.

I dagplejen synger de en sang om en hund der går med en pude på hovedet, skulderen, osv. og når verset slutter "smider" de posen.

 

I får også lige et par billeder af Kajas mening om at jeg ville tage billeder.