Arvestykket blev afsløret for 90 års fødselaren

I torsdags fyldte min Farfar 90 år. 

og vi valgte at vi skulle afsløre bilen den dag. 

Bilen har vi (især Søren) restaureret og opgraderet til El-bil. 

Bilen fik jeg af min farfar fra ca. 4 år siden, men tiden og energien har først været der nu. 

Du kan se og læse om bilen her.

Der er blevet brugt RIGTIG mange timer i værkstedet for at få bilen funktionsdygtig og flot til afsløringen. 

Da vi kom til fødselsdags-åbent hus i torsdags, gik jeg op og hentede min farfar og sagde at han skulle komme med ned.

Han havde ingen ide om hvad han skulle eller hvad der ventede ham. 

Men så snart at bilen kom trillende rundt om hjørnet udviste han et kæmpe smil og han var meget meget glad. 

Heldigvis har jeg filmet hans reaktion og jeg har allerede set filmen 50 gange eller mere. 

Han nåede at bande flere gange... HOLD KÆFT hvor er den flot sagde han.

åh hvor det luner mit hjerte at se ham blive så glad. 

Ak ja.. Det kan godt være at bentøjet ikke har det så godt mere og at armen har nedsat funktionsevne efter blodprop i hjernen i efteråret.. men hovedet fejler ikke noget. 

vi fik mange historier om hans tidligere arbejde som autolakere og hele historien om bilen. 

Bilen er en kopi af en Ford Fairlane fra 1957. 

Vi har forsøgt at restaurere den, så tro mod modellen som muligt. 

Det er Søren der har stået for størstedelen af arbejdet. 

Jeg har dog haft gang i silhuettemaskinen for at lave logo til siden af bilen og til bagsmækken. 

De fleste kromlister er originale men da vi ønskede at lakere den 2-farvet, så har vi sat en spejl-folie på som liste mellem farverne. den blev skåret på maskinen for at få den nøjagtig i buerne. 

Et arvestykke fra 1947

 

Vi har været oppe og sortere og fordele i min mormors lejlighed.

 

Jeg har arvet dette lækre syskrin.

Syskrinet er lavet af en snedkermester der arbejdede samme sted som min morfar.

 

Indsatsen kan tages ud og sættes op i låget. På indsatsen har min morfar skrevet historien om syskrinet, og derfor ved jeg at det er lavet i 1947.

 

Se en masse sjove ting der var i skrinet.. nu har jeg redskaberne til at stoppe strømper.. :o)

og tjek prisen.. 1,75 kr for en pakke nåle.. og 0,35 for stoppegarn. :o)

 

Bogen er fra 1940 og meget velholdt.

Så nu kan jeg se teknikkerne for broderi, knipling, reparation af sengetøj, sy en kittel og meget andet..

Men jeg tror nu allermest at den bare skal stå på hylden og give mig gode minder.

 

 

 

En Pedalbil fra 50érne

 

Se lige hvad vi har arvet. En rigtig gammel pedalbil lavet i starten af 1950érne.

Den er lavet i rigtig karrosseriplader og med bagagerum der kan åbnes.

Bilen blev lavet på det værksted hvor min farfar arbejdede. Det var en mand der lavede den til hans børn og min farfar lakerede den bl.a. for ham.

Nogle år senere mødte min farfar manden, og spurgte ham til bilen. Den holdt bare derhjemme og samlede rust, for børnene var blevet for store.

Min farfar fik lov at hente bilen og siden da har den stået i hans kælder. Min farfar har haft splittet den ad og gjort den klar til lakering, men så kom han ikke videre og den har stået der i mere end 30 år.

Da jeg var hjemme hos min farfar kort efter Casper blev født, snakkede min farfar om bilen som ingen ville have. Så sagde jeg HVAD!! Den vil jeg gerne se. Vi var nede i kælderen og se på delene og jeg var rystet.. Ingen vil have.. Den vil jeg da have.

Da jeg kom hjem og fortalte Søren om bilen, var han hamrende nysgerrig, og vi hentede den et par uger senere. (Søren er meget interesseret i biler)

Der manglede desværre lidt dele til bilen, bla mangler Kædetrækket og pedalerne.

Men det vigtigste er rammen og hele karosseriet. Det bliver nok ikke et projekt som jeg skal lave så meget på, det bliver vidst Søren der er "projektleder" på den opgave.

Vi regner med at lave bilen motordrevet. Søren fandt denne handicap-scooter på den blå avis. Scooteren er rusten nedenunder, sædet mangler og der er en printplade der ikke virker.Men de dele som vi skal bruge, skulle være intakte. Det er planen at vi bla. skal bruge motoren og nogen af styre-delene til bilen.

Jeg er spændt på resultatet og er meget glad for at min farfar heldigvis er lidt af en samler. Det havde da været en dødssynd hvis den fine bil bare blev smidt ud som gammelt skrot.