Viser opslag med etiketten Babyting. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Babyting. Vis alle opslag

onsdag den 7. november 2012

Finurlingen er landet

Så er der landet endnu en pakke hos mig.

En finurling. :o) Jeg vandt den i en give away på denne blog fra nogle uger siden.
Jeanette fik frie tøjler med farver og mønstre, og det kom der denne fine finurling ud af.
Der er noget knitrende og en klokke indeni den.

 
Sammen med Finurlingen havde Jeanette lagt en fin julesuttesnor som bonusgave og undskyldte ventetiden.
Men pyt da..
Jeanette havde skrevet en mail til mig tidligere og sagt at hun ikke havde glemt mig men at hendes lille søn havde været syg..
Så er det altså ikke nemt at komme til symaskinen..
 
Casper tog straks finurlingen i brug. selvom Kaja flere gange sagde: Min gave...
 

 
Men hun har så rendt rundt og pyntet sig selv med syttesnoren og fortalt at snemanden har hat på.. :o)
 
 

mandag den 22. oktober 2012

Weekenden bød på maling, hygge og rangle

Lørdag morgen var det mig der have tjansen med at stå op når børnene vågnede. Hvilket betyder kl. 05.21 for Casper og 06.00 for Kaja.

Så snart Kaja kom op i stuen og så uglen, sagde hun ... MIN UHHHH UHHH... (hun havde ikke set den om aftenen)så  resten af dagen rendte hun rundt med uglen i hånden.

Da vi havde siddet og hygget lidt i stuen, blev begge børn puttet i dobbeltvognen og vi gik en tur til bageren..

Tænk en masse man kan opleve når man går en tur til bageren.. I hvert tilfælde når man er 2 år som Kaja.. Vi snakkede om  PIP PIP (krager og måger der fløj) viuuuhh viuuuv (en politibil), øøjjjj bil vippe (en lastbil med et tippelad, der var tippet) åhh nej sykke (en cykel der var væltet) og bolle (sagt mens hun stod og hoppede ude foran vinduet ved bageren) Bagerpigen skulle se hendes ugle.. og hele vejen hjem igen delte hun bollen med uglen

På billedet fik uglen kys nr 30 tror jeg...


Lille Casper sad ved siden af og kiggede sødt på sin søster hele vejen til bageren, han er kun 7½ mdr. så han bliver betaget af alt. og da vi gik fra bageren blev han lagt ned og faldt i søvn med det samme.

åh hvor er det hyggeligt med sådan en morgen. Så føler jeg mig rig.

Resten af weekenden har stået i malerpenslens tegn. Jeg har malet loft og vægge i det som skal blive vores soveværelse. Det har tidligere været den store bonusdatters værelse (hun er flyttet hjemmefra tidligere på året), så der var mørkegrå vægge der skulle males over.

Jeg mangler lige at male panelerne, og så skal der bare luftes ud nogle dage, inden vi flytter soveværelset derind.

På grund af malerprojektet har jeg ikke nået så meget andet denne weekend, dog har jeg fået leget lidt mere med hæklenålen

Jeg har fået lavet denne rangle til Casper. Den er ikke lavet ud fra nogen opskrift eller lign, men blot ud fra min fantasi . Det har mest været for at øve mig lidt mere i hæklenålen uden jeg har behøves at tælle en masse.

Den ligner mest af alt en mikrofon, men Casper var godt tilfreds.

fredag den 12. oktober 2012

Barnevognspuder og penalhus

Jeg har ligget syg de sidste dage. jeg er blevet ramt af en mellemørebetændelse og en halsbetændelse som har stjålet min stemme.

Og ikke bare som at stemmen er hæs, men den er faktisk helt væk. :o(

Kaja tror at vi leger, så når jeg siger noget til hende, så hvisker hun tilbage.. møgtøs på 2 år. :o) Men det er nu lidt kært. Hun har desværre godt luret at mor ikke kan skælde ud, så hun laver ballade når hun kan komme til det.

Symaskinen har alligevel været lidt igang, da jeg ikke dur til at sidde helt stille.

Denne gang har jeg fået afprøvet et par DIY fra blogland.

Det er blevet til en barnevognspude til Casper, efter Lises DIY

 
Da Kajas dagplejemor så puden igår, bestilte hun straks en til hendes barnebarn der skal døbes imorgen. Hun ville gerne have noget med ugler og gerne lilla. Endelig ikke lyserød...
 
Det blev til denne  barnevognspude, hvor der er uglestof både foran og bagpå, på rygpuden.
 
 


Derudover har jeg fået syet et penalhus til Pi. Det er syet efter Stjernefrø´s DIY på make-up pung.
Da det skal bruges som penalhus har jeg brugt en lynlås på 30 cm og så har jeg klippet stykkerne 31 x 15 cm.

 
Pyntesømmene er syet med grøn neontråd. På den ene side af penalhuset har jeg skrevet hendes navn og på den anden side har jeg syet disse små stjerner/snefnug.
 
I får også lige et smugkig på den keyhanger som jeg er ved at sy til Pi´s mobiltlf.
Hun har ønsket en NICE Keyhanger.
Da jeg spurgte hvordan den skulle være nice, så var det åbenbart noget med mange farver.
 
Dette er min fortolkning af hendes Nice keyhanger med mange farver. Den har fået "regnbuestof" på den ene side og et neonstribet bånd på den anden side.
 
Jeg skal lige ud og finde en keyhanger-holder med en tynd snor som kan komme igennem hullet på hendes tlf.  Men selve båndet ligger altså klar til det færdige arbejde. :o)
 
 
 
 
 
 
 

fredag den 28. september 2012

Styr på maden og endnu en hund

 
Igår aften røg denne hund igemmen symaskinen.
Denne gang er det en hund til Kaja. den er syet i 4 forskellige stoffer. Da Kaja så den imorges, sagde hun straks VOV VOV, MIN!!!!
og så blev den kysset og krammet.
Lige nu ligger den i sengen og sover sammen med hende. For den har straks taget pladsen på hovedpuden.
 
Nu mangler jeg bare at sy en blå til Casper :o)

 
Casper er endelig begyndt at kunne spise grød, men det betyder også at der svines en del. :o)

Så idag fik jeg lige smidt disse hagesmække igennem maskinen (jeg fik lavet en blå mere, men den er ikke værd at tage billeder af lige nu, da den allerede er taget i brug) . De blå syninger er til Casper og de 2 med lilla er til Kajas dagpleje. Jeg skal lige have syet 3 stk mere til dagplejen men jeg manglede tisseunderlag til bagsiden.

Hagesmækkene er lavet af de billige håndklæder fra Ikea, tisseunderlag med frotte på bagsiden og lidt stofrester som kant/bindebånd.

De har en fantastisk størrelse så de kan fange det meste og samtidig kan bruges til at tørre munden med.

tirsdag den 28. august 2012

Hyggeligt når ting bliver brugt

Da jeg ventede Kaja lavede jeg denne aktivitetsbanner vil kravlegården.
Nu er det Casper der ligger i kravlegården og han elsker banneren.

mandag den 12. marts 2012

Barnevognskæde og tunika

Så har jeg fået lavet lidt mere til mine små guldklumper.


Den første del er til Casper, en barnevognskæde med filtdyr.
Havdyrene blev besluttet fordi jeg blev inspireret af en søhest i blandt Kajas Wallstickers. Til Casper skulle den dog være turkis istedet for pink som den hun har på væggen.

Derefter søgte jeg lidt og fandt på en søstjerne, en blæksprutte og en hval. Ideen til hvalen har jeg fundet her hos håndarbejdssom.


Til Kaja har jeg fået syet en tunika.

Den er syet i blomstret bomuld samt en lyserød/laksefarvet bomuld. Begge dele er købt i stof og stil.
Den er syet efter minikreas tunikamønster.

Kaja prøvede den igår men "fortalte" mig meget hurtigt at elastikkerne ved håndleddene skal løsnes lidt. Hun syntes ikke at de skulle være der.. mellem hendes egne naturlige elastikker.. :o) Hun hev i ærmene, for at vise mig at hun havde en mening om tøjet allerede..
Så elastikken er blevet skiftet idag og lavet 1½ cm længere.



onsdag den 29. februar 2012

Babytæppe og Black and white

Så har jeg fået lånt mig til en symaskine. Dejligt at mine bonuspigers mor tilbød at jeg kunne låne hendes. Men uha.. det er også farligt. For det er en ret ny maskine, så den er jo nærmest lydløs i forhold til min gamle maskine fra 1993.

Idag har jeg fået syet legetæppet færdig til Casper. Det har fået en bagside af lyseblå bomuld og brunt kantbånd. (Jeg har set mange lækre tæpper med fleece på bagsiden, men det fungere altså ikke her hos os, når der er 3 hunde som jo ikke kan undgå at fælde lidt hår )

Black and White



Jeg har syet i sorte og hvide farver idag.

Det er blevet til disse posebukser i sort babyfløjl og sort ribkant. Der er et gråt bomuldsfoer indeni.

På forsiden af bukserne har jeg aplikeret et par små hjerter og på bagsiden er der et større hjerte.


Udover disse bukser har jeg også fået syet en spencer i sort/hvid. Den må dog lige vente med at blive fotograferet til imorgen når jeg forhåbentlig har fået sat kantbånd på nederst og fundet et par knapper der passer til. :o)

torsdag den 23. februar 2012

Symaskinen strejker.

ØV. Min symaskine har sat sig for at gå i UDU, lige imens jeg var igang med at sy et dynebetræk til den kommende lillebror.

Der er vidst røget en lille dims af mit dæksel, så jeg ikke kan spole undertråd på.

Et rigtig skidt tidspunkt, for jeg har 4 uger til termin, men jeg tror ikke at jeg når at gå så længe.
(Kaja blev født da jeg var 36+1) og jeg fornemmer at der er noget i gang i kroppen.

Jeg har ellers et par små ufærdige projekter som jeg gerne vil have klar til når han kommer. :o)

* Et sæt sengetøj med en aplikeret hval.


* Et legetæppe som lige mangler et kantbånd.


* En sækkestol som jeg lige har klippet stoffet til idag.



Sækkestolens stof er rester fra sengetøj jeg syede da jeg ventede Kaja, og så en smule af det blå stof som jeg har brugt til sengetøjet.
Det er meningen af de 6 trekanter som være skiftevis på oversiden af sækkestolen. Bunden skal være den grønne og så skal der være hvidt stof i siden. Det havde jeg bare ikke lige fået klippet da jeg tog billedet.
Mønstret er Stof og stils sækkestol.  


 Jeg håber at jeg hurtigt kan komme videre med disse projekter, jeg kan muligvis låne symaskine fra på lørdag, så må vi se om Casper når at melde sin ankomst inden.




torsdag den 14. juli 2011

TA-DA

Jeg må med skam erkende at jeg kun har nået 2 ud af 3 punkter. Kaja fik mellemøresbetændelse på begge ører i mandags, så mandag og tirsdag, havde jeg en lille feberramt pige på mit bryst fra jeg kom hjem fra job og til jeg gik i seng.
Så er det ikke nemt at bruge symaskinen.
Men jeg har fået syet ringslyngen og toilettasken.

Ringslyngen er i sort bomuld med 3 kulørte bomuldsstoffer på halen. Der er pink satin-kantbånd hele vejen rundt.
Billede med Kaja i slyngen må lige vente til weekenden, for hun sover nu, men hun synes det er helt ok at sidde i slyngen hos mor.

Toilettasken er tiltænkt makeup og lign.Den er 25 x 15 cm.
Men jeg har klippet noget stof som skal blive til “storebror” Vi skal snart en tur til Lalandia, så der vil det nok være dejligt at have en taske som kan indeholde alt toiletgrejet.
Nu skal Fredag på job lige overståes og så siger jeg FERIE.. 3 uger.. fantastisk.

tirsdag den 13. juli 2010

Aktivitetsbanneren



Aktivitetsbanneren er lavet med 5 motiver på hver side. den måler 100 cm i længden og 20 cm i højden.
Der er sat små løkker øverst og nederst så den kan bindes fast til tremmerne på sengen eller kravlegården. Via løkkerne kan den også bindes sammen som en bog.
Mariehønen, fisken og æblet har jeg snuppet fra en bog der hedder Sødt og blødt… Musen er egentlig en skabelon fra en bog jeg har med ideer til kort og invitationer, resten er vidst lavet ud af egen fantasi.
Kaninen kan tages op af hatten og fisken kan tages op af vandet. Mariehønens fødder hænger løst.
Sneglens hus og æblet kan åbnes og lukkes. Indeni sneglehuset sidder Mariehønen evigglad inspireret af sangen. og indeni æblet sidder der en mæt orm.

onsdag den 7. juli 2010

Ammepude og bamse



Ammepude er syet så betrækket kan tages af og vaskes. Den er fyldt med fiberfyld.
Det er meningen at jeg skal sy en ammepude til hver etage, så vi slipper for at skulle tage den med op og ned af trapperne. Og så vil jeg sy nogle ekstra betræk, så der er lidt at skifte imellem når vaskemaskinen skal køre.
Bamsen er syet i teddybear stof. Den er ca. 55 cm høj. Søster Pi har allerede bestilt en bamse af samme slags, bare i en mørkere brun. og så vil hun gerne have sengetøj til bamsen i samme stof som ammepuden.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...