Viser opslag med etiketten Påske. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Påske. Vis alle opslag

fredag den 3. april 2015

Påskehare-besøg

I dag kom påskeharen på besøg.
 
I går havde jeg en snak med Kaja og Casper om påskeharen og at han kommer om torsdagen.
 
Så i dag smed vi et par gulerødder ud til haren (Kaja mener at han spiser det og når han kan lugte gulerødderne så kommer han springende)
 
Og ganske rigtigt.. Der gik ikke særlig længe før gulerødderne var spist og hun kunne få øje på noget oppe fra vinduet.
 


Påskeharen havde gemt æg imellem blade og på træer.
 
Hundene var også med ude. Tio gik straks i "søge-funktion"
Næsen røg i jorden og halen var hævet.
Han fandt mange af æggene, men han tog ikke nogen af dem.
(fra 2 år siden, måtte jeg faktisk sende Tio ud og søge, fordi vi manglede at finde et æg.. og han fandt det og bar det forsigtigt over til os. Så bliver man en stolt hunde-mor.
 
 
Da alt var fundet, skulle høsten tælles og deles.  
Der var naturligvis 3 af hver slags, men de var kun 2 om at finde det, da Pi ændrede planer og ikke var her alligevel.

 
 
Der var lidt chokolade og slik.. og så havde påskeharen pakket lidt legetøj i pap-æggene, da de ikke behøver at få et kæmpe sukker-chok.
 


søndag den 20. april 2014

Æggepyntet påskebord.

I dag har vi holdt påskefrokost.
Påskebordet blev pyntet med disse reder.
Selve rederne er bundet i de visne grene fra vores tobakspibeplante og en messingtråd.
 
Æggene er pustet og derefter blevet malet med henholdsvis akrylmaling og neglelak.
Neglelaks-æggene blev lavet med inspiration fra Bettina Holst.
 
I sidste uge såede jeg karse i nogle æggeskaller. De stod flotte og klar, i torsdags, da det var planen at de skulle bruges.. men da frokosten blev udskudt, satte jeg æggene i køleskab og håbede at karsen holdt. og det gjorde den, heldigvis.


 
Udover rederne havde jeg fundet en løber i grønt net, og så havde jeg sat vaser med en påskelilje og lidt friske grene med blade
.
Æg-fuglene blev købt i sidste øjeblik, i går i Føtex.
De lå og skreg til mig, til en rigtig god pris, da det var "sidste salgsdato"
 (der er ikke meget salg i påskepynt, efter påske)


 
I får lige lidt billeder af nogle meget spændte børn, der løb ud i haven, da de hørte at der havde været en langøret fyr forbi..
Kaja har snakket om påskeharen i flere dage, og i dag kom han :o)
 
Da vi kom ind igen, havde "påskeharen" sat hjemmelavede påskeæg til de voksne.
 
Min far, annoncerede at han skulle smage en af hver slags, men gav han hurtigt op.
Et hurtigt regnestykke = 16 æg, af ca. 35 gram stykket.. det ville sige..
560 gram marcipan og chokolade..
Han gav hurtigt op :o)
 
Håber at I alle har haft en dejlig påske. Her har vi brugt påsken med lidt sygdom, lidt rengøring, forårsklargøring i haven, sået lidt i køkkenhaven, shoppet en masse stof i Stof og Stil (mere om det senere), flytning for nogle venner og i morgen skal vi lige et smut ud til min farfar/ungernes oldefar. han fylder 88 år, så vi skal lige ud og sige tillykke.
 
Fortsat god påske til dig og dine.. :o)
 
 
 
 


torsdag den 17. april 2014

Hvad er påsken uden påskeæg



 
71 påskeæg venter på at blive spist.
Jeg tror at der er rigeligt.. vi bliver kun 12 til påskefrokosten.. :o)
 
 
I sidste uge spurgte manden om vi ikke skulle bestille nogle påskeæg med forskelligt fyld til påskefrokosten.
Det fik sat tanker i gang hos mig, og da jeg var i Tyskland i sidste uge, fik jeg handlet rigelig marcipan, nougat, nødder og smeltechokolade. (der var rigtig gode tilbud, formentlig rester fra jul)
 
 
 
 
De første der blev gjort klar, var nogle af de klassiske med nougat og nougat-krokant.
sikke et svineri da krokanten og nougaten skulle blandes.  
 
 
 
Jeg havde lavet lidt for meget krokant, så det blev blandet med lidt hvid chokolade og fyldt i nogle æg.
 
 
Lakridsmarcipan, appelsinmarcipan og mint/chokolade marcipan købte jeg færdigblandet, fordi de var billige, og jeg var nysgerrig. favoritten er helt sikkert den med lakrids.


De sidste æg, var vidst der hvor jeg begyndte at eksperimentere og måske var træt.. ;o)
så det blev med skumbanan og hindbærgelestang.. spændende at se hvordan de smager.

 
lidt sjove data:
 
71 påskeæg = ca. 1600 g marcipan, 400 g nougat, 600 g chokolade af forskellige slags og lidt nødder, en skumbanan og en hindbærgele stang.
 
Nu venter æggene på at blive spist, men de må vente til søndag, for vi har måtte rykke mandens fødselsdag/påskefrokost (fra i dag)t, da vi begge er utilpas og ikke vil risikere at smitte gæsterne.


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...